Sølvpapir er en fast bestanddel af de fleste køkkener, men det kan faktisk bruges til meget andet end madlavning og opbevaring af rester.
TikTok'eren @neat.caroline har lavet en video med 5 forslag til, hvordan du kan bruge sølvpapir til forskellige små ting i hjemmet, og videoen er set mere end 1,5 millioner gange!
Så gør dig klar til at lære, hvad sølvpapir kan gøre for dig!
Gør batterier større
Det første tip går ud på at gøre dine AAA-batterier til AA-batterier, hvis du ikke har flere af sidstnævnte.
I eksemplet bruger TikTok'eren en computermus, der bruger AA-batterier. Hun sætter imidlertid et AAA-batteri og sætter en lille kugle sølvpapir i den ene ende. Det lader strømmen flyde fra batteriet til fjederen, selvom batteriet egentlig er for småt.
Flere brugere peger dog på, at det kan være en brandrisiko, fordi sølvpapiret kan bryde i brand, hvis for eksempel batteriet af den eller anden grund ikke fungerer optimalt. Andre argumenterer dog for, at der nok ikke er den store risiko, men det er nok ikke et trick, man skal gøre til en vane!
Mindsker statisk elektricitet
Lav et par "bolde" af sammenkrøllet sølvpapir, cirka på størrelse med en tennisbold.
Smid dem ind i tørretumbleren, inden du sætter den i gang med at tørre vasketøjet.
Ifølge neat.caroline mindsker det den statiske elektricitet, der kan opstå, når tøj skal en tur gennem tørretumbleren.
Fjern pletter fra bestikket
Tag et stykke sølvpapir og læg det fladt ud på en bageplade med kanter.
Læg bestikket side om side og hæld kogende vand over det. Tilsæt 2 teskefulde salt og lad det hele stå i fem minutter.
Efter du har renset bestikket under rindende vand, er det skinnende rent!
Gør sløve sakse skarpe igen
Hvis du har en saks, der trænger til en opfrisker, kan du klippe i sølvpapir.
Ifølge neat.caroline gør det gradvist saksens blade skarpere igen.
Gør strygningen lynhurtig
Hvis du lægger et stykke sølvpapir på dit strygebræt, kan du stryge tøjet på begge sider samtidig!
Varmen fra strygejernet når nemlig gennem tøjet og varmer sølvpapiret op. På den måde får du effekten fra strygejernet på begge sider af tøjet på samme tid.