Liva Høyberg
Vidste du, at juletræets farver gemmer på en historie om mod og fællesskab?
De fleste af os hænger hvert år røde hjerter og hvide kræmmerhuse på juletræet uden at tænke nærmere over det.
Men de klassiske farver på pynten har faktisk en dybere historisk betydning – og stammer fra en tid, hvor juletræet var mere end bare pynt og hygge.
Et stille oprør i rødt og hvidt
Efter krigen i 1864 kom Sønderjylland under tysk styre. For mange dansksindede sønderjyder blev det en udfordring at bevare deres nationale identitet. Det danske flag, Dannebrog, var forbudt, og offentlige udtryk for danskhed blev slået ned på.
Men befolkningen fandt kreative måder at vise deres tilhørsforhold til Danmark. Man kunne for eksempel hænge rødt og hvidt tøj til tørre, så farverne kunne ses fra vejen – eller klæde sig i røde og hvide nuancer som en stille protest.
Juletræet som symbol på danskhed
Da juletræet for alvor vandt indpas i danske hjem i anden halvdel af 1800-tallet, blev det også en del af den nationale markering. Dansksindede sønderjyder begyndte at pynte deres træer med røde og hvide papirsroser, bånd og flag.
På den måde kunne man, uden at bryde loven, vise sin danskhed i julens varme og hyggelige rammer. De små flag og den hjemmelavede pynt blev et symbol på håb, sammenhold og kærlighed til fædrelandet.
Traditionen lever videre
I dag forbinder vi næppe farverne på juletræet med national kamp, men traditionen hænger ved. De røde og hvide farver er blevet en naturlig del af den danske jul og en del af vores fælles kulturarv.
På Frilandsmuseets sønderjyske juletræ kan man stadig se de klassiske farver – røde bånd, tørrede gåserør og friskbagte peberkager, præcis som man gjorde dengang. Et smukt vidnesbyrd om, at selv i de mørkeste tider fandt danskerne en måde at fejre håb, fællesskab og jul på.
Denne artikel er baseret på information fra Nationalmuseet.
