Liva Høyberg
Julen var engang en tid med vilde fester, kysselege og overtroiske ritualer. Glem alt om risengrød og julesange – i gamle dage var højtiden både festlig, fræk og fuld af mystik.
Julen er i dag forbundet med duften af gran, gaver under træet og hygge i familiens skød.
Men for 200 år siden så julen noget anderledes ud. Mange af de gamle traditioner, som engang satte kulør på højtiden, er i dag gået i glemmebogen – og nogle af dem ville nok få os til at løfte et øjenbryn i dag.
Da julen var en fest for ungdommen
Ifølge museumsinspektør Anja Jørgensen fra Frilandsmuseet var julen i gamle dage en tid med leg, dans og ikke mindst druk. De unge karle og tjenestepiger samledes til julestuer, hvor der blev leget og flirtet, ofte med en god portion humor og dristighed.
En af de mest populære lege hed ”at nippe strå”. Her stod mænd og kvinder på række og sendte et strå fra mund til mund, mens de trak i et reb. Det endte ofte med, at nogen kom til at kysse, til stor morskab for resten af selskabet.
En anden tradition, ”trille julekage”, var dog noget mere kropslig. En ung mand blev lagt på et bord med en kvinde ovenpå, hvorefter selskabet ”rullede dejen” frem og tilbage. Ifølge Jørgensen blev denne leg hurtigt for meget for datidens præster, som fik julestuerne forbudt i 1700-tallet.
Julebukken og de vilde fester
Til festlighederne dukkede også julebukken op – en gårdskarl, der klædte sig ud med et lagen og en maske med horn. Han gik fra fest til fest og lavede narrestreger, indtil folk gav ham noget at drikke. Det var en elsket tradition, selvom den måske virkede lidt skræmmende for børn.
Spådomme, hekse og dødsvarsler
Julen var dog ikke kun sjov og ballade. Mange troede også, at højtiden kunne afsløre, hvad det nye år ville bringe. En gammel skik gik ud på at smide grød på gulvet og lade en hund vælge, hvilken kornsort der ville give den bedste høst.
Man frygtede også hekse. Derfor blev ploven taget ind i laden juleaften – ellers risikerede man, at en heks satte sig på den og forvandlede næste års afgrøder til ukrudt.
Og for de mere overtroiske var der endda et dystert ritual: Et ægtepar kunne tænde to lys juleaften – brændte kun det ene ud, mente man, at det varslede døden for den ene af dem i det kommende år.
Julen dengang var altså både lystig, livlig og en smule uhyggelig – en påmindelse om, at traditioner ændrer sig, men julens magi består.
Denne artikel er baseret på information fra DR.
