Farvevalg og 3 andre ting i dit hjem, der dræner din energi

Hus og have

06/09/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der er flere ting i dit hjem, der kan bidrage til, at du føler dig træt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom du egentlig føler dig godt udhvilet, når du vågner, kender du helt sikkert til det med at blive træt i hovedet ud af det blå - og det kan der være flere gode grunde til.

Det viser sig blandt andet, at der er flere ting i hjemmet, der bidrager til at gøre dig træt, men heldigvis kan du selv gøre noget ved det.

Mediet Vtwonen kaster nu lys over, hvilke parametre du skal skrue på, hvis du vil undgå at blive træt.

Farvevalg betyder meget

Farver i hjemmet spiller en afgørende rolle for dit humør og energiniveau.

Ifølge mediet har forskellige farver nemlig forskellig effekt på psyken. For eksempel stimulerer den gulve farve serotonin, som fremmer glæde.

Dog er det værd at nævne, at overforbrug af lysegule nuancer kan føre til træthed på grund af overstimulering.

Ryd op

Et rodet hjem kan hurtigt dræne dig for energi.

Når der ligger rod og skrald rundt omkring, bombarderes hjernen med unødvendige stimuli, hvilket kan føre til øget stress.

Stress er en energisluger og kan derfor gøre dig træt, selvom du egentlig er udhvilet. Ved at holde dit hjem ryddeligt og organiseret skaber du en roligere atmosfære, som bidrager positivt til dit energiniveau.

Skærme og blåt lys forstyrrer

Computere, smartphones og fjernsyn udsender blåt lys, der sørger for, at din hjerne bliver aktiveret, hvilket ikke er ideelt kort inden sengetid.

For at forbedre søvnen anbefales det at undgå skærme mindst to timer inden sengetid og først bruge telefonen, når alarmen går om morgenen.

Temperaturen

Temperaturen må man heller ikke glemme.

Hvis rummene i hjemmet er for kølige, kan det bidrage til, at dit energiniveau falder.

Omvendt kan for høj temperatur gøre dig dvask og uoplagt, hvorfor det for eksempel anbefales, at temperaturen i dit hjem ikke overstiger 20 grader.