Du kan måske ikke se, at der er noget galt: Derfor bør du ikke tage planter og frugt med hjem fra ferien

Hus og have

12/07/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det kan ende med at gå ud over din egen have.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvad tager du med hjem fra ferien som souvenir?

Tøj? En sten fra stranden? Noget lokal frugt? Måske en blomst, som du har tørret, så den kan holde sig?

Valget kommer helt sikkert an på, hvem man er, men Landbrugsstyrelsen har en bøn til os, når vi skal vælge, hvad vi tager med hjem:

Vi skal nemlig lade være med at vælge nyplukkede frugter og planter fra det sted, vi har været.

Kan angribe din egen have

I et opslag på Facebook advarer de nemlig om, at både planter og frugter kan bære på alvorlige sygdomme, som man ikke kan se med det blotte øje.

Problemet er, at det kan ende med at angribe frø og planer herhjemme, og på den måde kan det, der skulle have været et skønt ferieminde ende med at blive ødelæggende for din have.

Samtidig minder Landbrugsstyrelsen om, at man, hvis man rejser uden for EU, skal sikre sig, at alt fra frø til planter til kartofler og frugter m.m. skal have et såkaldt plantesundhedscertifikat, hvis du vil have det med hjem fra rejsen.

Styrelsen anbefaler desuden, at man går ind på www.plantesundhed.dk for at finde mere nyttig viden.