Derfor begynder flere og flere at male deres træstammer hvide

Hus og have

19/10/2023

Foto: Adam Harangozó, CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons
Foto: Adam Harangozó, CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons

Skrevet af J. Bøgen

Der er faktisk flere gode grunde til det, og det er måske også noget, du bør overveje!

Aaaah, naturen. Vidunderlig, beroligende og omskiftelig.

Siden de første mennesker begyndte at betræde denne jord, har naturen, og ikke mindst træer, været en vigtig indikator for, hvor vi var i årets cyklus, men de seneste år har en ny trend, som næppe blev brugt i særligt stort omfang af fortidsmennesker, bredt sig.

Folk er nemlig begyndt at male træernes stammer hvide.

Trenden startede i USA (kan det komme bag på nogen?), men den har siden bredt sig med lynets hast til hele verden, også Europa.

Men hvorfor gør folk det? Hvad betyder det? Er det et skjult signal til rumvæsner?

Faktisk er der flere årsager, men ingen af dem har, så vidt vides, noget med rumvæsner at gøre.

Beskytter træerne

Traditionelt bliver stammerne malet, når træernes bark er mest sårbar over for skader forårsaget af svingende temperaturer, såsom frostskader og kraftigt sollys. Det skriver BoredDaddy.com.

Det er særligt træer med tynd bark, der beskyttes på denne måde, ligesom også træer i boligområder og på frugtplantager får sig en gang "solcreme", forklarer skovbrugs- og forskningsspecialist ved University of Illinois Urbana-Champagin, Christopher Evans.

Men faktisk er der også en langt mere lavpraktisk, og potentielt livreddende, forklaring på, at det kan være en idé at svinge malerpenslen.

For hvide træstammer gør træerne markant mere synlige for bilister i de mørke måneder, og på de måde er det med til at forhindre potentielt farlige ulykker.

Gør aldrig dette, hvis du møder et hvidt træ

Godt, så nu har vi i hvert fald fået et par forklaringer på hvidmalede træstammer på plads. Her kommer så en advarsel, hvis du engang støder på et sådant træ.

For hvis du møder et hvidmalet træ, opfordres du til ikke at røre overfladen. En åbenlys grund er, at du risikerer at få maling på dine fingre, men faktisk kan du også mindske det beskyttende lag maling, så træet sættes i større risiko for at blive angrebet af sol og insekter.

Får det dig til at overveje, om træerne ude ved vejen skal have en gang med penslen?