En undersøgelse fra 2020 har peget på en mulig sammenhæng mellem den tragiske Titanic-ulykke og tilstedeværelsen af nordlys.
Forskningen, som er lavet af den uafhængige vejrforsker og fotograf Mila Zinkova, fokuserede på vejrfænomenerne den nat. Zinkova gennemgik både øjenvidneberetninger og skibslogbøger, som bekræftede, at nordlyset, også kaldet Aurora Borealis, var synligt på himlen den skæbnesvangre nat.
Og tilstedeværelsen af nordlys kan indikere, at skibets navigationssystemer ikke fungerede optimalt.
Hvad var det, der skete?
Den 14. april 1912, kl. 23.40, ramte det britiske passagerskib RMS Titanic et isbjerg og sank i Nordatlanten, hvilket resulterede i, at 1.500 af de 2.240 personer ombord mistede livet.
I undersøgelsen, som blev offentliggjort i 2020 i tidsskriftet Weather, fremhævede Zinkova, at geomagnetismen i auroraen muligvis forstyrrede Titanics kommunikationssystemer, hvilket kunne have gjort redningsarbejdet vanskeligere.
Hun foreslår også, at den geomagnetiske påvirkning kunne have forstyrret navigationssystemet ombord på Titanic og dermed ledt skibet direkte mod isbjerget.
Kan forstyrre elektriske signaler
Auroraer opstår som følge af solstorme, der forstyrrer Jordens magnetosfære. De ladede partikler fra disse solstorme kan rejse gennem rummet og interagere med Jordens atmosfære, hvilket skaber de karakteristiske lysbånd i grøn, rød og lilla.
Selvom nordlys er et smukt naturfænomen, kan disse solstorme også skabe forstyrrelser i Jordens elektriske og magnetiske signaler. Dette kunne ifølge Zinkova have påvirket kommunikationen mellem Titanic og de skibe, der forsøgte at redde overlevende.
Øjenvidner, herunder James Bisset, anden officer på RMS Carpathia, bekræftede, at auroraen var synlig den nat. Bisset skrev, at auroraen lignede måneskin, der skød op fra horisonten.
Zinkova påpeger, at selv en lille afvigelse på 0,5 grader fra kursen kunne have ført Titanic direkte mod isbjerget, og at dette kunne have været nok til at ændre skibets skæbne.
