Vilde billeder: Netto bestormet fra morgenstunden

Generelle nyheder

31/01/2024

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af J. Bøgen

Interessen var noget større, end man havde regnet med ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke hver dag, en Netto er nødt til at tage alle tre kasser i brug fra morgenstunden. Men onsdag morgen var det nødvendigt, ikke mindst fordi de tre Scan&Go-kasser også var besøgt af en lind strøm af kunder.

Men hvad var der så særligt ved denne onsdag morgen? Hvorfor stor folk i dusinvis uden før butikkens døre, inden de blev åbnet?

Det var såmænd, fordi det var en helt ny Netto, der blev indviet.

Det hele fandt sted på Nykøbingvej i Stubbekøbing, og borgmester Simon Hansen (S) var skam også til stede for at klippe den røde snor kl. 8.00.

Kaffe, kage, sang og musik

Allerede kl. 7.30 var der imidlertid både kaffe og kage til de morgenfriske, men morgengodterne var hurtigt væk, da flere kunder end først antaget havde valgt at lægge turen forbi den nye butik.

Da kunderne så endelig kunne gå ind og udforske den nye butik, var det ledsaget af et 4-mandsband, der gav den gas med blandt andet banjo, kontrabas og trompet.

Der var også skrevet en sang i dagens anledning. Du kan se teksten på billedet nedenfor, men redaktionen har ikke kunnet finde ud af, hvilket melodi teksten skal synges på.

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk