Der kan være rigtig mange penge at spare.
Lige nu læser andre
Når december rammer, begynder mange danskere at holde ekstra øje med priserne i supermarkederne.
Der skal både handles ind til julemiddage, småkager og de mange hyggestunder, som fylder kalenderen i årets sidste uger.
Priserne kan dog skifte hurtigt i juledagene, så nogle forbrugere undrer sig, når en vare bliver billigere fra den ene dag til den anden.
Flere danskere deler derfor erfaringer om alt fra pludselige prisfald til jagten på de mest populære varer, der forsvinder hurtigt fra hylderne.
Det er et tydeligt tegn på, at detailhandlen går ind i sin mest hektiske periode.
Læs også
Midt i alt det juletravle foregår der en kamp bag kulisserne, som mange ikke opdager ved første øjekast.
Det skriver BT.
Skarpe prisændringer
Ifølge eTilbudsavis, hvor langt de fleste kæder uploader deres tilbudsaviser, kører der et intenst arbejde for at finpudse priserne i december. Analysechef Claus Nykjær fortæller, at der især i julemåneden bliver lavet mange justeringer.
“Vi har ekstra travlt med corrections, som vi kalder dem, i december.”
Kæderne konkurrerer nemlig om at lokke kunderne ind, og hvis en pris ikke virker skarp nok, kan den blive ændret, selv om avisen allerede ligger online.
Læs også
Det betyder, at en pakke smør kan koste ni kroner den ene dag og otte kroner den næste.
“Jeg har den dag i dag aldrig hørt kunder brokke sig over det, for butikkerne justerer jo altid nedad, når de gør det,” siger Claus Nykjær.
Sidste øjeblik før jul
Ifølge tidligere udtalelser fra Kauza kan de sidste decemberuger udgøre op mod 20 procent af årets indtjening for dagligvarekæderne.
Der bliver derfor holdt nøje øje med, hvordan tilbuddene lander.
Nogle kæder holder endda lidt på avisen, før de sender den afsted til eTilbudsavis, fordi de vurderer priser helt frem til sidste øjeblik.
Læs også
Traditionen tro er det især klassiske julevarer som smør, flæskesteg og sodavand, der falder mest i pris.
I uge 51 kan man for eksempel finde Kærgården til 7,50 kroner og flæskesteg til 6,95 kroner for et halvt kilo, hvilket for smørrets vedkommende svarer til et fald på mere end 76 procent.