I går var Mette Frederiksen (S) en tur omkring dronningen.
Ikke for at hyggesnakke eller ønske glædelig jul, men for at informere majestæten om, at Mette Frederiksen nu har fundet et flertal til at danne regering.
Efter at De Radikale havde forladt regeringsforhandlingerne i 11. time, stod det nemlig klart, at Danmarks nye regering kommer til at gå hen over den politiske midte og bestå af tre partier: Socialdemokraterne, Moderaterne og Venstre.
I dag og de kommende dage bliver regeringsgrundlaget præsenteret, men der er allerede sluppet lidt ud om, hvad vi kan vente os af den historiske regering.
Og det er næppe noget, særligt mange lønmodtagere vil juble over.
Det er siden blevet bekræfter af Mette Frederiksen på et pressemøde, at det "givetvis" bliver Store Bededag.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er det en del af en række tiltag, der skal øge arbejdsudbuddet med cirka 25.000.
Sløjfningen af Store Bededag skulle give 8000 ekstra personer til den pulje.
Ifølge Nationalmuseets hjemmeside stammer Store Bededag fra en forordning, som blev udstedt 27. marts 1686.
Dagens formelle navn var "ekstraordinær, almindelig bededag", og den blev placeret den fjerde fredag efter påske.
Dagen var én af i alt 3 faste- og bededage, som blev indført takket være Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693.
Traditionen tro skal der varme hveder på bordet til store bededag, som altid falder den fjerde fredag efter påske.
I gammel tid købte man hvederne til at varme eller riste dagen efter, så bageren i lighed med alle andre kunne holde fri på bededagen.
