Ustabil vejruge: Sådan bliver det i weekenden

Generelle nyheder

26/07/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der er lovende takter, når vi kigger på næste uge!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det danske sommervejr har noget svært ved at bestemme sig for, hvad det vil.

Nogle dage er bragende varme med høj sol og ikke en sky på himlen, andre byder på regnskyl af en anden verden, torden og temperaturer, der mest minder om efterår.

I løbet af torsdag har en front med regn langsomt bevæget sig ind over landet fra vest, og weekenden kommer til at byde på skyer og en overgang med regn. Fronten flytter sig dog i løbet af weekenden, og så er der faktisk gode sager i vente!

Fredag

Ugens sidste hverdag byder ifølge DMI på skyer med regn, der i løbet af dagen breder sig mod øst. På Solskinsøen, Bornholm, får man dog tørt med lidt eller nogen sol.

Temperaturerne når op mellem 17 og 22 grader.

I aften bliver det mest skyet med stedvis regn, overvejende i de østlige egne, mens det klarer op og giver lidt sol i vest. Natten bliver mest tør og letskyet til skyet med temperaturer mellem 13 og 17 grader.

Lørdag

I de sydlige egne bliver det letskyet til skyet og stedvis med lidt regn, mens den nordvestlige del af landet får det mest tørt og endda også perioder med sol.

Temperaturerne når op mellem 18 og 22 grader.

Om aftenen og natten til søndag bliver det mest tørt og til dels klart vejr med temperaturer ned mellem 11 og 16 grader.

Søndag

Ugens sidste dag lægger ud med ret skyet vejr i de østlige egne, men ellers bliver det en tør affære med nogen eller en del sol. Der er dog risiko for nogle enkelte, lokale byger.

Temoeraturerne når op mellem 17 og 21 grader.

Natten til mandag bliver tør og tildels med klart vejr samt temperaturer ned mellem 10 og 15 grader.

Højtryk på vej

I begyndelsen af næste uge ventes et højtryk tæt på Danmark.

Det vil give nogle dage med mere stabilt og tørt vejr samt noget stigende temperaturer.

Så der er håb forude!