Ulve yngler i Danmark: Otte nye ulvehvalpe er født

Generelle nyheder

19/07/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Et vildtkamera har fanget billeder af de unge hvalpe

Et ulvepar der holder til ved Borris Skydeterræn ved Skjern har fået mindst otte hvalpe

Det skriver Nordjyske

Tre ulvepar og to hold hvalpe

Det vurderes at hvalpene er født i begyndelsen af maj og dermed nu er omkring to måneder gamle. 

Det er femte gang at der i Danmark er dokumenteret at ulve yngler. Det kan enten dokumenteres med vildtkameraer eller observationer. 

I dette tilfælde er det vildtkameraerne der har fanget mindst otte hvalpe i kuldet. 

I Danmark har vi i alt tre ulvepar.

Det ene par har etableret sig selv ed Oksbøl-reviret i Sydvestjylland, men her forventer man ikke at se hvalpe før om nogle år, da det er et forholdsvis nyt par. 

Det andet par holder til ved Klelund Plantage, der ligger ved Hovborg syd for Billund. Det blev meldt ud sidste uge, at dette ulvepar har mindst en ny hvalp, der også kom til verden i Maj. Dette par har nu ynglet to år i træk, hvilket er første gang det ses i Danmark. 

Otte er over gennemsnittet

Kent Olsen, der er videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum Aarhus, fortæller, at det store kuld ved Skjern ikke var nogen stor overraskelse

"Vi har på kameraer kunnet se, at hunulvene i de to territorier har haft synlige digevorter fra starten af maj. Så der har været stærke indikationer på, at der faktisk var født hvalpe i begge territorier," siger han. 

Antallet af hvalpe er dog lidt usædvanligt, da otte er over gennemsnittet. 

"Det er ikke mange kuld, der er født i Danmark, men gennemsnitligt får ulve mellem fem og seks hvalpe per kuld. Så otte er klart over gennemsnittet. Men det første kuld hvalpe i 2017 var også på otte hvalpe, så det er ikke uhørt," 

Militært område er godt for ulve

Ifølge Kent Olsen er Borris Skydeterræn, der er et militært øvelsesområde, godt kan være et godt sted for ulvene: 

"Om det er godt i forhold til overlevelse, vil tiden vise, men at det er et stort sammenhængende område, hvor der er én lodsejer, har vist sig at være en kæmpe fordel for ulvenes overlevelse," 

I Tyskland har man også oplevet stor succes med ulveyngel i militære øvelsesområder. En af grundene til det, er at adgangen er begrænset på disse områder.  

I Borris skydeterræn er der lukket for offentligheden de dage, hvor militæret træner. Alle andre dage er der åbent for publikum fra klokken 08.00 til solnedgang. Færdsel er dog kun tilladt på specifikke veje. 

Kent Olsen vurderer da også at ulvene har god sandsynlighed for at overleve og vokse op: 

"Det handler nok om, at i store dele af det centraleuropæiske udbredelsesområde er bestandene ikke mættede endnu. Så der er en meget høj overlevelse, og ulve kommer ikke og spiser andre ulve. Det er ellers den hyppigste dødsårsag i bestande, hvor der er mange ulvepar," siger han.

På nuværende tidspunkt vurderes det, at der lever 16 voksne ulve vildt i Danmark.