Tusindvis af danske feriegæster risikere at blive fanget på ferien uden sted at bo

Generelle nyheder

07/07/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

SAS-strejken medfører at tusindvis af danskere kan strande på deres ferie

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ferien risikerer at blive forlænget for 12-30.000 skandinaviske turister, der rejser med selskabet Apollo Rejser. Det gør de fordi rejseselskabet flyver med strejkeramte SAS-fly.

Det skriver DR

Hjemrejse aflyst med kort varsel

De strejkende flymekanikere betyder, at SAS ikke kan leve op til kravet om, at flyene hvert tredje døgn, skal have et service-tjek. Bliver de ikke tjekket, kan de ikke få lov at lette. 

Umiddelbart lyder en ekstra uges ferie ikke som noget dårligt, men det kan blive problematisk. 

Salgsdirektør i Apollo Rejser Glenn Bisgaard fortæller at selskabet ikke er sikre på, at de kan få deres gæster hjem på nye afgange indenfor nogenlunde tid.

"Vi kan ende med, at vi med kort varsel får besked om, at en flyafgang er annulleret. Og så har vi ikke tiden eller muligheden for at finde noget alternativt," siger Glenn Bisgaard.

Kan ikke finde hoteller til strandede gæster

Lige nu befinder vi os midt i højsæsonen for feriegæster der rejser sydpå, derfor er der godt fyldt på hotellerne på vores yndlingsdestinationer. Og det kan skabe problemer med at finde tag over hovedet til de strandede feriegæster. 

"Nogle øer er små, og det kan være mange mennesker, vi lige pludselig skal finde alternative hoteller til. De er også presset på hotelkapacitet," siger Apollos Glenn Bisgaard.

Selskabet er lige nu bekymret for de 12-13.000 gæster der er på ferie på de små græske øer og andre steder i middelhavsområdet. Dem der snart skal videre give all-inclusive-armbåndet og rejse hjem, kan få svært ved at finde et sted at bo. 

Tager afsted trods usikkerhed

Man kan undre sig over at flere turister tager afsted til disse lokationer, når der kan være en risiko for at de ikke kan komme hjem igen. Glenn Bisgaard oplever dog at rejseselskabets kunder ønsker at komme afsted. Så længe der er fly, der flyver er der turister der vil rejse. 

Måske skyldes den høje rejselyst uden tanke på konsekvenserne de sidste års coronarestriktioner 

"Folk vil afsted, når de først har købt rejsen. Alle glæder sig til at komme afsted på sommerferie," siger Glenn Bisgaard