Trusselsniveauet for terror forbliver det samme efter skyderi i Field's

Generelle nyheder

05/07/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

PET har valgt at fastholde vurderingen af niveauet for terrortrusler i Danmark som højt

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det vurderede trusselsniveau i Danmark når det kommer til terror forbliver uændret efter skyderiet i centeret Field's. 

Det skriver NI news

Ingen indikationer om terror

PET oplyser i en skriftlig udtalelse af eftersom søndagens skyderi efterforskes som drabssag er der ingen grund til at ændre ved terrortrusselsvurderingen i øjeblikket. Den bliver fortsat anskuet som alvorlig. 

"PET følger løbende efterforskningen med henblik på, om der er forhold, som kan have betydning for vurderingen," skriver de. 

Field's sagen kort:

Shoppingcentret Field's i København blev søndag ramt af et skyderi med flere døde og sårede.

Politiet fik anmeldelsen kl. ca. 17.35 og sendte straks patruljer afsted til centret. De shoppende flygtede ud af centret, imens politiet sørgede for, at utallige ambulancer og redningsmandskab kunne komme frem.

Øjenvidner fortæller, at gerningsmanden skød ind i en menneskemængde uden noget tydeligt mål, og at det skete flere steder i shoppingcentret.

Der er tre dræbte: En dansk mand på 17 år, en dansk kvinde på 17 år og en russisk mand 47 år, der er bosiddende i Danmark.

Politiet anholdt 17.48 søndag en 22-årig etnisk dansk mand, der menes at stå bag skyderiet.

Der er indtil videre ikke noget, der indikerer, at der er tale om flere gerningsmænd, men politiet har igangsat en omfattende menneskejagt, en såkaldt man hunt, på hele Sjælland. Politiet arbejder desuden ud fra, at han handlede alene.