Terrortruslen mod Danmark er fortsat i niveauet alvorlig, som er niveau fire ud af fem.
En række forhold i 2023 - primært sager om opfattede krænkelser af islam samt konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæstina har dog medvirket til at skærpe terrortruslen inden for det aktuelle niveau.
Det vurderer Center for Terroranalyse (CTA) i den årlige "Vurdering af terrortruslen mod Danmark".
CTA vurderer desuden, at disse dynamikker fortsat vil få afgørende betydning for trusselsbilledet i 2024.
Derfor er det blevet værre
En række forhold i 2023 har medvirket til, at terrortruslen mod Danmark er skærpet. Det fremgår af "Vurdering af terrortruslen mod Danmark", som Politiets Efterretningstjeneste (PET) i dag har offentliggjort.
Terrortruslen mod Danmark er fortsat i niveauet alvorlig, som er niveau fire ud af fem. Men truslen er skærpet inden for det aktuelle niveau - primært på grund af sager om opfattede krænkelser af islam samt konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæstina, som er eskaleret med afsæt i Hamas' terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023.
"Både koranskændinger og konflikten i Mellemøsten har en afledt betydning for trusselsbilledet i Danmark. Samlet set er det vores vurdering, at terrortruslen mod Danmark er skærpet inden for det aktuelle niveau. Vi vurderer også, at det er dynamikker, der fortsat vil få betydning for trusselsbilledet i Danmark i 2024, og vi anser terrortruslen for skærpet mod Danmark og danske interesser i udlandet i minimum det kommende år," siger Michael Hamann, der er chef for Center for Terroranalyse hos PET.
Danmark er igen et prioriteret mål
Reaktioner på konflikten i Mellemøsten har ud over lovlige demonstrationer også medført tiltaler for billigelse af terrorhandlinger i Danmark, og der har i Vesten været gennemført angreb, hvor motivet har været knyttet til konflikten.
Den 14. december 2023 blev flere personer i Danmark og udlandet varetægtsfængslet (herunder nogle in absentia) mistænkt for at planlægge et muligt terrorangreb. Ifølge PET's oplysninger er der i sagen forbindelser til Hamas og en forbudt bandegruppering.
"Konflikten mellem Israel og en række militante grupper optager naturligvis mange personer, herunder i Danmark. Det er vigtigt at understrege, at det naturligvis er helt legitimt at engagere sig i og have en holdning til konflikten, så længe det foregår på lovlig vis. De mange civile ofre er noget, som vækker følelser hos mange. Men det er vores vurdering, at konflikten samtidig indeholder et væsentligt radikaliserings- og mobiliseringspotentiale, som potentielt kan aktivere aktører til spontane eller planlagte reaktioner i Danmark, herunder terrorangreb," siger Michael Hamann.
Dertil kommer, at militant islamistiske grupper og enkeltpersoner i udlandet i 2023 har haft markant fokus på sager om koranskændinger i bl.a. Danmark. Det har medvirket til, at Danmark igen bliver opfattet som et prioriteret mål for terror blandt disse aktører.
"Opmærksomheden i 2023 har medført specifikke trusler rettet mod både enkeltpersoner og mod Danmark generelt og danske interesser i udlandet. Krænkelsessagers betydning for terrortruslen mod Danmark er ikke en ny dynamik, men erfaringerne fra 2023 understreger det store mobiliseringspotentiale i disse sager og viser, hvordan hastigheden og omfanget i informationsspredningen betyder, at selv mindre hændelser i Danmark kan medføre globale reaktioner," siger Michael Hamann.
En trussel mod demokratiet på længere sigt
CTA vurderer, at terrortruslen fra antimyndighedsekstremister i Danmark fortsat er i niveauet begrænset.
Antimyndighedsekstremisme har udviklet sig fra i høj grad at have været drevet af narrativer forbundet med myndighedernes indsatser i forbindelse med covid-19-pandemien til nu at være kendetegnet af flere parallelle, bredtfavnende og omskiftelige dagsordener.
Det medvirker til, at det antimyndighedsekstremistiske miljø fortsat er aktivt, og at de dominerende fjendebilleder i miljøet i høj grad er drevet af et antal konspirationsteorier.
"Fri debat om og mulighed for kritik af myndighedernes indsats er en fundamental del af demokratiet. I kontrast til dette kan spredning af beviseligt usande narrativer og konspirationsteorier have potentiale til både at inspirere til voldelige angreb på primært enkeltpersoner og til på længere sigt at erodere tilliden til myndigheder og afgørende forudsætninger for demokratiet" siger Michael Hamann.
