Tog-kaos: Aflyses på stribe

Generelle nyheder

25/08/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Torsdag morgen er mange tog til og fra København blevet aflyst eller forsinkede. Det skyldes ifølge DSB fejl på flere signaler.

Der er rigtig mange pendlere og andre rejsende, der er blevet berørt af signalfejlen.

Den ramte strækning er mellem Københavns Hovedbanegård og Ringsted.

Her er der en signalfejl der betyder, at der er færre spor til rådighed end normalt.

Indtil videre har DSB oplyst, at aflysninger og forsinkelserne vil vare indtil klokken 12 torsdag.

Signalfejlene giver derfor følgende ændringer:

  • Regionaltogene mellem Slagelse og Høje Taastrup kører ikke

  • Reducering til timedrift mellem Holbæk og Roskilde/ København

  • Kalundborgtogene i begge retninger standser ekstraordinært i Hedehusene og Trekroner

  • InterCity- og InterCitytLyntog kører via Roskilde til Ringsted, men standser ikke Køge Nord

  • Ligeledes er der indsat togbusser fra Køge Nord til Ringsted

Derudover skal man være opmærksom, hvis man rejser fra København med Intercity- og IntercityLyntog.

Her standser togene ikke ikke i Køge Nord. InterCity og InterCityLyntogene fra Fyn/Jylland mod København standser stadig i Køge Nord som normalt.

Du kan læse mere om forsinkelserne og ændringer på DSBs Rejseplanen.