Forside Generelle nyheder Tjek din cykel: Mange danskere kører ulovligt uden at ane...

Tjek din cykel: Mange danskere kører ulovligt uden at ane det – og det kan koste dig millioner

cykel
Shutterstock.com

Helt almindelige danskere bryder loven – uden at vide det.

Lige nu læser andre

Det medlemsejede GF Forsikring oplever en stigning i anmeldelser af skader til indboforsikringens cykeldækning.

Det sker, at selskabet bliver nødt til at afvise skaden, fordi cyklerne ikke lever op til cykelbekendtgørelsens regler for elcykler.

Problemet er især udbredt blandt de såkaldte fat-bikes, der ofte importeres billigt fra udlandet.

Sådan skriver GF Forsikring i en pressemeddelelse.

Hvis man kører på en ulovlig elcykel, kan det have alvorlige konsekvenser. Det fortæller her direktør for Skadehjælp i GF Forsikring, Martin Rundager.

Læs også

– Mange købere er i god tro, fordi de ser, at motoren er på 250 watt, og at cyklen kun kan køre 25 km/t. Men nogle modeller kan nemt indstilles til at køre hurtigere, og så er det ikke længere en godkendt en elcykel men et motordrevet køretøj, som er ulovlig at bruge på færdselslovens område. Det betyder også, at man ikke er dækket af hverken indbo- eller ansvarsforsikringen, siger han.

Hvis uheldet er ude, kan konsekvenserne være store, fortæller Martin Rundager:

– Kommer du fx til at påkøre en fodgænger eller forvolde skade på biler eller bygninger, kan du risikere at hænge på hele regningen selv. I værste fald kan det løbe op i millioner.

Du har et ansvar som elcykel-ejer

Det er ejerens ansvar at kunne dokumentere, at elcyklen overholder alle regler. Derfor har GF nogle klare råd til danskere, der skal til at købe en elcykel:

– Vi anbefaler, at man som køber altid får skriftlig dokumentation fra forhandleren eller sælgeren for, at den overholder relevant lovgivning for elcykler og i øvrigt er CE-mærket. Derudover skal man sørge for at have en gyldig ansvarsforsikring. Det giver tryghed for både dig selv og alle dem, du møder i trafikken, siger Martin Rundager.

FAKTA: Hvornår er en elcykel lovlig?

En elcykel er kun lovlig, hvis den opfylder samtlige krav:

  • Højst én motor.
  • Motorens effekt højst 250 watt.
  • Ikke muligt at ændre effekt til over 250 watt.
  • Motoren må kun assistere op til 25 km/t, hvorefter den skal slå fra.
  • Ikke muligt at ændre cut-off til over 25 km/t.
  • Gå-funktion højst 6 km/t uden pedaler.
  • CE-mærkning er også et krav.
Ads by MGDK