Titusindvis har problemer med MobilePay: MitID spiller en væsentlig rolle

Generelle nyheder

11/06/2025

Foto: Vladimka production / Shutterstock.com
Foto: Vladimka production / Shutterstock.com

Skrevet af Kamille Isaksen

MobilePay er blevet en uundværlig del af hverdagen for millioner af danskere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I dagens Danmark er det svært at komme uden om MobilePay.

Det er blevet en uundværlig del af hverdagen for millioner af danskere.

Man bruger det til at betale på loppemarkedet, overføre penge til børnebørnene eller dele regningen på en café.

Over 4,5 millioner danskere benytter i dag MobilePay – det er hurtigt, nemt og en naturlig del af det moderne liv.

Men for tusindvis af dansksindede borgere, der bor lige syd for grænsen i Sydslesvig, er virkeligheden en helt anden.

Her er adgangen til MobilePay nemlig spærret – og det har store konsekvenser.

Rasmus Meyer er kommunikationschef i Sydslesvigsk Forening og bor i det dansk-tyske grænseland.

Han beskriver, hvordan det gang på gang bliver besværligt ikke at kunne bruge MobilePay – selv ved helt almindelige begivenheder.

Sådan skriver TV Syd.

For mange i det danske mindretal er det ikke blot et praktisk problem, men også et følelsesmæssigt. De føler sig koblet af det danske samfund, de ellers identificerer sig med.

CPR, MitID og dansk mobilnummer kræves

For at bruge MobilePay skal man opfylde en række krav: dansk CPR-nummer, MitID, bankkonto, mobilnummer og betalingskort – alle udstedt i Danmark.

Det gør det vanskeligt for danskere med bopæl i Tyskland.

"Vi kan faktisk få et dansk CPR-nummer med dobbelt statsborgerskab. Det er bare et administrativt nummer, som ikke kan bruges til alt," forklarer Rasmus Meyer.

Jens A. Christiansen, der er generalsekretær i SSF, peger på, at det skaber barrierer – både følelsesmæssigt og praktisk.

"Vi oplever pludselig, at vi ikke har den direkte adgang til det danske samfund og det danske kulturrum. Og det er en barriere for det arbejde, vi udfører," siger han.

Digitaliseringen i Danmark tager til, og frygten for at blive sat yderligere udenfor er reel.

Der er blevet rejst spørgsmål i både Kulturministeriet og Sydslesvigudvalget, men problemet er komplekst.

Alligevel håber både SSF og Rasmus Meyer, at man kan finde en løsning – som det er sket på Færøerne, og som nu overvejes i Norge og Sverige.