TDC-chef med sparekniv: Skrotter kobbernettet

Generelle nyheder

03/03/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Emil B.

Som led i TDC nets nye direktør virksomhedslinje vil han finde mulige steder at spare. Og et af de steder er i forhold til ADSL og fastnet, hvor han vil finde betydelige besparelser.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forældret teknologi

Michel Jumeau, der har været topchef for TDC Nets i knap et halvt år, vil vokse top- og bundlinje. Og en af de metoder, han har sat i gang, er ved at finde sin sparekniv frem og skære overflødigt af.

Og det er netop, hvad han mener, at ADSL og fastnet er.

For som han har udtalt: "Nedlukningen af kobber sker overalt i Europa. Hvert år migrerer 15 til 20% af kunderne på kobbernettet over til vores højhastighedsforbindelser. Hvis du multiplicerer det, vil det om bare fem år være stort set tømt.”

For Michel accelererer han derfor en naturlig udvikling mod kobernettets afslutning.

Kobernettets lange historie

I mere end 100 år har kobernettet været en fast base for de mange kunder, der holder til i Danmark.

Og i dag er der mere end 600.000 kunder, der skal forvente en proces, der udfaser deres mulighed for adgang til fastnet og ADSL. Det sker altså på trods af, at TDC-Nets ifølge 2022-regnskabet havde en indtægt på godt en halv milliard kroner.

De skal i stedet over på de nye, højhastighedsforbindelser som fiber og coax, der er langt de mest fremtidssikre internet- og telefonforbindelser.