Sundhedsstyrelsen kommer nu med en række nye anbefalinger for organdonation, som de vil sende til høring.
Det skriver DkNyt
Siden 1990 har det udelukkende været muligt at udføre organdonation hvis det ene dødskriterium var opfyldt, nemlig hjernedødskriteriet.
Det defineres ved at en patient ikke længere har nogen hjerneaktivitet overhovedet. Er dette tilfældet kan organerne stadig holdes i gang ved hjælp af en respirator, og på den måde kan de blive bevaret.
Nu kommer der muligvis et nyt dødskriterium på listen
Stadig hjerneaktivitet
Det nye kriterium er hjertedød.
De defineres ved at alle organer er cirkulatorisk døde men at hjernen endnu ikke er helt død, og det kan skabe problemer, mener Leif Vestergaard Pedersen, der er formand for Det Etiske Råd.
"Men problemet er, at jo længere tid der går, jo større risiko er der for, at organerne tager skade. Men for kort tid betyder også en mulighed for, at personen selv kunne komme til at trække vejret igen."
Han synes dog idéen om at muliggøre flere organdonationer i Danmark grundlæggende er prisværdig.
Fravalg i stedet for tilvalg?
At gøre organdonation lettere i Danmark er noget som Karin Riis-Jørgensen, der er formand for foreningen 7Liv, glæder sig over.
Hun har selv doneret sin ene nyre til sin søn, da han blev nyresyg som 18-årig. Under den oplevelse indså hun, hvor vigtigt organdonation virkelig er.
I Danmark er det sådan, at man ikek automatisk er registreret som organdonor og det er en af de ting som 7Liv kæmper for. I stedet synes hun det skal være et aktivt fravalg.
Om forslaget med at indføre hjertedødskriteriet siger hun:
"Jeg synes, det er meget rigtigt at indføre hjertedød. Det vil øge mængden af organer, som kan komme rigtig mange mennesker til gode og i sidste ende redde liv. Men det har taget for lang tid at få det her igennem. Det er utilgiveligt for de mennesker, der venter,"
