Stor bank med stor nyhed: Nu får alle deres kunder flere penge

Generelle nyheder

22/09/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det gælder både privat- og erhvervskunder!

Hvis du er kunde i Danmarks tredjestørste bank, Sydbank, kan du godt begynde at klappe i dine hænder.

Fra tirsdag d. 3. oktober vil alle privat- og erhvervskunder i banken nemlig få en positiv rente på deres indlånskonti - fra første krone.

Det kan man læse på Sydbanks hjemmeside.

Indlånsrentesatsen bliver justeret forskelligt på de forskellige kontityper, men alle konti bliver som minimum sat 0,25 procent op.

Følger Nationalbanken

Når Sydbank nu vælger at justere indlånsrenterne opad, skyldes det blandt andet, at Nationalbanken i sidste uge også skruede op for renten.

"Vi er glade for at kunne fortælle vores kunder, at vi sætter indlånsrentesatsen op", siger Claus Peter Michelsen, Sydbanks områdedirektør for Privat og Erhverv.

Ændringerne betyder, at renten hæves med mindst 0,25 pct. fra første krone på alle konti for både erhvervs- og privatkunder for konti i kroner og euro..

Her er de nye rentesatser

Privatkonti

Privat 0,25 pct. (nuværende sats 0,00 pct.)
Ung: 1,50 pct. (nuværende sats 1,00 pct.)

Fastrente

Binding 6 måneder 2,65 pct. (nuværende sats 2,25 pct.)
Binding 12 måneder 2,75 pct. (nuværende sats 2,50 pct.)
Binding 24 måneder 2,85 pct. (nuværende sats 2,60 pct.)

Opsparing Sydbank Plus

Mindre end 100.000 kr. 1,25 pct. (nuværende sats 0,75 pct.)
Mindre end 500.000 kr. 1,75 pct. (nuværende sats 1,25 pct.)
Mere end 500.000 kr. 2,00 pct. (nuværende sats 1,40 pct.)

Pension

Mindre end 100.000 kr. 1,25 pct. (nuværende sats 0,75 pct.)
Mindre end 500.000 kr. 1,75 pct. (nuværende sats 1,25 pct.)
Mere end 500.000 kr. 2,00 pct. (nuværende sats 1,40 pct.)

Øvrige

Børneopsparing: 2,00 pct. (nuværende sats 1,75 pct.)
Aktionærkonti: 0,85 pct. (nuværende sats 0,60 pct.)