Forestil dig lige det her:
8 meter, eller næsten lige så meget som to Skoda Fabiaer
Gab på over en meter, eller mere end to katte (fraregnet halerne)
Fem rækker tænder med over 100 knivskarpe tænder, og vi mennesker har 32 af slagsen, som ikke ligefrem kan siges alle at være skarpe
Da filmen 'Dødens Gab' udkom i 1975 skabte den rædsel over hele verden, og en reel hajfobi bredte sig mange steder, efter man havde set skuespillere blive fortæret af verdens største kødændende fisk på det store lærred.
Filmen foregår på halvøen Cape Cod på den amerikanske vestkyst, og heldigvis er vi ikke stødt på den imponerende, og for mange skræmmende, krabat - men det er kun et spørgsmål om tid, hvis man spørger eksperterne.
"Der er en mulighed for, at den vil kunne komme ind i danske farvande. Hvidhajen trives fint i koldt vand, der minder om vores her i Danmark," siger udstillings- og formidlingschef hos Kattegatcentret, Karsten Bjerrum Nielsen sagt til DR i et interview.
Andre eksperter nævner også klimaforandringerne, hvor varmere vande på vores breddegrader også får en betydning i fremtiden for udbredelse af mere "eksotiske" dyrearter - bl.a. hvidhajen.
Allerede mange hajer i Danmark
Der er faktisk allerede ganske store hajer i de danske farvande, for eksempel sildehajen, som kaldes hvidhajens fætter.
De minder da også meget om hinanden, selvom sildehajen kan blive op til 200 kilo tung, og en hvidhaj kom veje over et ton.
Også den rødplettede haj er meget almindelig herhjemme. Den er også ganske ufarlig og bliver kun halvanden meter lang. Noget af en forskel fra hvidhajen.
Men inden, du nu hiver børnebørnene op af bølgerne, skal du huske, at angreb fra hajer generelt er yderst sjældne. Faktisk sker det kun et par gange om året.
I 2022 var der ifølge Florida Museums globale årsopgørelse over ulykker med hajer involveret var der sidste år 73 uprovokerede hajbid og 39 tilfælde, hvor mennesket havde provokeret hajen til at bide.
Af dem førte 11 til dødsfald. Hvis man medregner de enorme mængder mennesker, som dagligt bader i havet, hvor tusindvis af hajer lever, hører hajangreb til de absolutte sjældenheder.