Spærres i en måned: Populær bro skal have ny belægning

Generelle nyheder

24/07/2024

Foto: Leif Jørgensen, CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons
Foto: Leif Jørgensen, CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons

Skrevet af J. Bøgen

Den bruges af op mod 20.000 danskere dagligt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

200 meter 7 meter over havnebassinet. Du starter fra Dybbelsbro, kommer så omkring Fisketorvet, videre til Hotel Copenhagen Island og en masse andre steder, inden turen slutter af med et stykke over Københavns Havn.

Alt sammen med udsigt til Københavns centrum.

Ja, cykelbroen "Cykelslangen" er populær af mange grunde, men ruten, der forbinder Vesterbro med Islands Brygge, vil snart have en måned uden nogen cyklister overhovedet.

Fra mandag d. 29. juli og en måned frem bliver broen nemlig spærret.

Det oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune til DR.

Ny belægning

Afspærringen skyldes, at broen skal have ny belægning, og arbejdet forventes at være færdig i udgangen af august.

Den tidsplan afhænger dog af vejrguderne, og derfor er der risiko for, at afspærringen må forlænges.

"Cykelslangen" fik en varm velkomst af de mange cyklister, der dagligt benytter den, da den blev indviet i 2014, men den har også fået stor opmærksomhed blandt nationale og internationale fagfolk.

"Cykelslangen" har også givet genlyd i udlandet, hvor blandt andet BBC, Wired og The Guardian skrev i positive vendinger om den orange cykel-smutvej.