Skybrud og torden på vej: Sådan bliver landet ramt i dag

Generelle nyheder

07/08/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Vi skal alle indstille os på bulder og regn, men på forskellige tidspunkter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan godt være, de sidste par dage har været solrige og lune, og at temperaturerne også når godt op på termometeret i dag, men det bliver ikke en dejlig sommerdag.

En koldfront ligger nemlig tidligt onsdag morgen over den østlige del af Nordsøen og bevæger sig langsomt mod øst, atså mod Danmark.

I forbindelse med fronten kan der dannes kraftige regn- og tordenbyger, og der er risiko for at bygerne kan blive så kraftige, at der kan forekomme lokale skybrud.

Sådan rammer det

Ifølge DMI skal man i Jylland indstille sig på risikoen for skybrud og torden mellem kl. 10 og 22 i dag, onsdag.

For Fyn gælder risikoen fra kl. 13 og frem til kl. 21 onsdag.

Endelig skal sjællændere, lolliker, falstringe mønboer gøre sig klar til en omgang bulder og vand mellem kl. 15 og 24 onsdag.

DMI understreger, at det er svært at forudsige, hvor risikoen for skybrud og torden bliver størst, da der er mange faktorer, der spiller ind. Derfor har man udsendt risikovarslet for hele landet.