Seks store fadøl per mødedeltager: Kommunal direktør fastholder det var en del af arbejdet

Generelle nyheder

22/10/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Det er formentligt de færreste, der er i stand til at drikke 6 store fadøl og efterfølgende udfører meningsfyldt arbejde. Men det er påstanden fra en topchef i Aalborg Kommune, efter han var en del af et vådt arrangement sammen med blandt andet nordjydernes eventchef.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et af kravene til de ansatte i Aalborg Kommune er, at de ikke må være påvirkede af alkohol under udførelsen af deres arbejde. I modsat fald er risikoen, at de ikke kun kan blive afskediget – men også direkte bortvist.

Men det synes dog ikke at være alle, der under repræsentative middage og lignende sammenkomster holder sig indenfor de logiske krav. I hvert fald ikke, hvis man ser på nogle af de middage, som ifølge Bjørknæs.dk er blevet afholdt med eventchefen Søren Thorst som vært.

Det drejer sig fx om en middag på den aalborgensiske restaurant Kystens Perle, hvor deltagerne ikke kun i gennemsnit drak 6 store fadøl – men også forskellige former for alkohol i shotsformat.

Ad flere omgange har gravermediet forsøgt at komme i kontakt med Søren Thorst, som dog ikke er vendt tilbage på henvendelserne. Det for at få oplyst, hvorfor det var nødvendigt at indtage så meget alkohol på skatteydernes regning.

Tilbagemelding er der til gengæld kommet fra Aalborg Kommunes økonomidirektør Jørgen Litske Petersen, der var blandt deltagerne ved den våde middag på Kystens Perle. Uanset indtagelsen af det store antal fadøl fastholder han, at mødet alene havde karakter af arbejde.