2022 blev et år, som de fleste af os nok vil huske for sindssyge prisstigninger på alt mellem himmel og jord.
Heller ikke turen over Storebælt gik fri, og selvom det blev lidt billigere at krydse broen, hvis man er tilmeldt Brobizz eller pay-by-plate, så blev det cirka 20 kroner dyrere et komme over vandet i bil, hvis man ikke benytter en af de to løsninger.
Nu har A/S Storebæltsforbindelsen, altså selskabet bag Storebæltsbroen, aflagt regnskab for 2022, og på side 2 i rapporten kan man se, hvor meget staten har trukket ud af Storebæltsforbindelsen i løbet af det forgangne kalenderår.
Endeligt resultat: 1.406 millioner kroner. Altså 1,4 milliarder.
Helt konkret står der i rapporten: “Det foreslås at udbetale et udbytte på 1.406 mio. kr. til aktionæren”.
Og staten er den eneste aktionær i A/S Storebæltsforbindelsen.
Det skal pengene gå til
Inden du nu begynder at tænke i, hvad pengene så skal bruges til, kan vi fortælle, at det faktisk allerede er på plads.
Pengene ryger nemlig direkte videre til den såkaldte Infrastrukturplan 2035 - en plan, som faktisk direkte forudsætter udbytter fra både Storebælt og Øresundsbroen, står der i den politiske aftaletekst.
Statens har fået udbytte fra Storebæltsforbindelsen, lige siden den åbnede i juni 1998, og det må alt andet lige siges at være medvirkende til, at broen ikke får indfriet sin gæld før 2034 - 36 år efter indvielsen.
Hvor meget før, gælden kunne være indfriet ved ikke at få udbetalt udbytte, kan undertegnede ikke svare på.
Infrastrukturplan 2035, som altså skal finansieres af Storebælt, blev vedtaget i sommeren 2021. Men den handler ikke kun om nye veje- og broforbindelser rundt om i landet. Pengene skal også bruges på at ‘forbedre’ stationer.