Risiko for kø: Her spærres motorvej i 11 timer

Generelle nyheder

26/11/2024

Frakørsel 55 Horsens N hvor en ny bro er ved at blive bygget for Østbirkvej. Foto: Vejdirektoratet
Frakørsel 55 Horsens N hvor en ny bro er ved at blive bygget for Østbirkvej. Foto: Vejdirektoratet

Skrevet af J. Bøgen

Det er i nordgående retning, der vil være spærret.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I forbindelse med udvidelsen af E45-motorvejen mellem Vejle og Skanderborg er Vejdirektoratet i gang med at bygge en ny bro, der skal føre Østbirkvej hen over motorvejen ved Horsens N.

Torsdag aften skal Vejdirektoratets entreprenør opsætte stillads til støbning af broen, og da arbejdet skal foregå fra motorvejen, er det nødvendigt at spærre for et stykke af motorvejen i nordgående retning.

Trafikale konsekvenser

Vejdirektoratet spærrer for de nordgående spor på E45 Østjyske Motorvej forbi frakørsel 55 Horsens N i følgende tidsrum:

  • Fra torsdag den 28. november klokken 19.00 til fredag den 29. november klokken 06.00.

Trafikken vil blive ledt af og på motorvejen ad frakørsel 55 Horsens N, og trafikanterne må i perioden forvente længere rejsetid på grund af den krydsende trafik på Østbirkvej.

Vejdirektoratet anbefaler, at trafikanterne forsøger at finde alternative ruter.

Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk