Rema1000 tilbagekalder kød: Solgt i hele landet

Generelle nyheder

14/09/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Rema 1000 tilbagekalder kød, der er solgt landet over

Har du planer om at lave en god schnitzel til aftensmad? I så fald bør du læse med her.

Rema Distribution Danmark A/S har netop udsendt en pressemeddelelse, hvor de tilbagekalder Schnitzler. 

Kan give allergisk reaktion

Helt præcist drejer det sig om deres Frilandsgris schnitzler mandel og paprika, som har fået en forkert etiket på og derfor ikke er korrekt mærket i forhold til allergikere.

Der er ved et uheld blevet påsat Frilandsgris Skinkeschnitzler for-­ og bagside etiketter i stedet for de korrekte.

Det betyder, at allergenet mandel ikke er angivet på mærkningen.

Solgt landet over

I pressemeddelelsen skriver de at det er følgende pakker, der har problemet: 

Frilandsgris schnitzler mandel og paprika
Nettoindhold: 2​50g
Produktionsdato: 12.09.2022
Bedst før-dato: 20.09.2022
EAN-kode: 5705451650518

Schnitzlerne solgt i REMA 1000-butikker hele landet over, og derfor kan det være en god idé at tjekke efter en ekstra gang, om man har sådan en pakke liggende i køleskabet - især hvis man ikke kan tåle mandler. 

Forbrugerne rådes af fødevarestyrelsen til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller selv sørge for at kassere det.​