Den verdensomspændende virksomhed, der har base i Fuschl i Østrig, informerede deres ansatte i en e-mail kort før midnat.
"I disse øjeblikke skygger sorgen over alle andre følelser. Men snart vil sorgen gøre plads til taknemmelighed, for det, han ændrede, gjorde meget muligt for så mange mennesker. Vi vil forblive respektfuldt og kærligt forbundet med ham," stod der skrevet i mailen. "Det er vores alles opgave og ansvar at fortsætte hans livsværk i hans ånd."
Som en del af Formel 1-grandprixet i USA bekræftede Red Bulls motorsportsdirektør Helmut Marko også dødsfaldet af sin mangeårige følgesvend.
"Vi vidste, at han var i en svær helbredstilstand," sagde Marko: "Nu hvor det er sket, er det stadig utroligt, at så stor en personlighed måtte gå bort."
Der har længe været spekuleret i den 78-årige multimilliardærs helbredstilstand, da han ikke længere deltog i offentlige arrangementer.
Dietrich Mateschitz anslåede formue beløb sig til omkring 200 milliarder danske kroner. Derudover er der ikke mange informationer, der er kommet ud om østrigerens privatliv.
Dietrich Mateschitz efterlader sig sønnen Mark Gerhardter.
Ifølge Reuters har Mateschitz sagt for en del år siden, at han drak mellem 10 og 12 dåser Red Bull hver eneste dag.