Pas på ved kysterne: Giftig fisk indtager danske farvande

Generelle nyheder

27/07/2022

En fjæsing er giftig. Foto: Shutterstock
En fjæsing er giftig. Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Normalt forbinder man ikke en gåtur ved stranden eller kysten som noget farligt. Og det er det som sådan heller ikke, hvis man sørger for at se sig for. Den giftige fisk fjæsing er nemlig på fremmarch ved danske kystlinjer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Særligt i områderne omkring Kerteminde, Nyborg og generelt omkring Storebælt er der fundet mange fjæsinger den sidste tid.

Der er dog mange, der ikke er klar over, hvad en fjæsing er, og hvordan den ser ud. Selv børn har samlet en fjæsing op og lagt den i deres små fiskespande.

Man kan kende en fjæsing på de giftpigge, den har på ryggen. Det er dog ikke altid, at folk ser dem, før det er for sent.

Fjæsingen er en op til 50 cm lang pigfinnefisk, der har lange finner på bagkroppen og med giftpigge i den forreste rygfinne og ved gællelågene.

Fisken har karakteristiske pletter og striber i gulbrunt, blåt eller grønt.

Et stik fra en fjæsing skaber hævelse og kan være meget smertefuldt.

Derfor anbefales det altid, at man går med sko eller badetøfler, når man besøger kystlinjerne på udsatte steder.

God tur ved kysterne i de kommende dage, selvom vejret måske ikke lige er det bedste.