Overblik: Det skal du vide om Minkkommissionens beretning

Generelle nyheder

01/07/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Torsdag kom den længe ventede beretning fra Minkkommissionen, der skal give et praj om, hvem der kan drages til ansvar for den ulovlige aflivning af mink i Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der var stor røre i den politiske andedam i går: Minkkommissionen afleverede og præsenterede nemlig sine konklusioner til politikerne.

Men hvis du synes, der var lige lovlig mange forskellige navne og ministerier til, at man kunne følge med, så kommer her et overblik over, hvad der kom frem.

Krads kritik af Mette Frederiksen

Statsministerens famøse udtalelser om, at alle mink i Danmark skulle slås ned, var, ifølge Minkkommissionen, "objektivt groft vildledende".

Kommissionen lægger vægt på, at Statsministeriet generelt har handlet kritisabelt i hele forløbet. Dette tæller altså også embedsmændene i ministeriet, og det vender vi tilbage til.

For kommissionen skriver også, at Mette Frederiksen "subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt dertil", da hun kom med den ulovlige instruks.

Netop dette punkt bliver fremhævet af eksperter, da det sandsynligvis betyder, at der ikke er grundlag for at rejse en rigsretssag mod statsministeren.

For modsat for eksempel Inger Støjberg, der fik at vide, at adskillelsen af asylpar var ulovlig, men gennemtrumfede sin beslutning alligevel, så havde Mette Frederiksen ikke fået at vide, at den ordre, hun gav på pressemødet, var ulovlig - det fandt hun først ud af senere.

Mogens Jensen gav urigtige oplysninger

Den tidligere fødevareminister Mogens Jensen har forklaret, at han først blev orienteret om den manglende lovhjemmel tre dage efter det skæbnesvangre pressemøde.

Kommissionen mener imidlertid, at Jensen blev orienteret om den manglende hjemmel to dage tidligere, altså dagen efter pressemødet.

Det er afgørende, fordi han under et samråd en uge efter pressemødet flere gange sagde, at han først var blevet orienteret om manglende lovhjemmel "i weekenden", som han selv formulerede det.

Mogens Jensen gik af som fødevareminister, da sagen for alvor tog fart.

Hård kritik af Rigspolitiets øverste leder

Thorkil Fogde, der er chef for Rigspolitiet, burde have reageret med det samme, da han fandt ud af, der er ikke var hjemmel til at afkræve alle mink aflivet.

Det gjorde han ikke, og i stedet fortsatte politiet i flere dage med, hvad der siden er betegnet som, en ulovlig plan om at hjælpe til med den omfattende opgave.

Ydermere mener kommissionen, at Thorkild Fogde på to pressemøder er kommet med groft vildledende oplysninger til offentligheden.

"Thorkild Fogde har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar ..." står der i kommissionens beretning.

Sønderlemmende kritik af topembedsfolk

Kommissionen havde ikke selv hjemmel til at vurdere, om politikere kan eller skal drages til ansvar for, hvad der er sket i minksagen.

Til gengæld må de gerne vurdere, om der er nogen embedsmænd, der kan drages til ansvar, og det er der mildest talt i minksagen - faktisk hele ti af dem:

  • Departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen

  • Afdelingschef i Statsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen

  • Rigspolitichef Thorkild Fogde

  • Politiinspektør Uffe Stormly

  • Departementschef i Justitsministeriet Johan Legarth

  • Departementschef i Fødevareministeriet Henrik Studsgaard

  • Kontorchef i Fødevareministeriet Paolo Drostby

  • Daværende veterinærchef i Fødevareministeriet Hanne Larsen

  • Afdelingschef i Fødevareministeriet Tejs Binderup

  • Daværende leder i det Nationale Beredskabscenter under Rigspolitiet Birgitte Buch

Det er en historisk stor del af embedsværket, og det mest iøjnefaldende er, at det er topembedsmænd.

For samtlige ovenstående navne gælder det, at det er ministrene for de respektive ministerier eller områder, der skal tage beslutningen om, hvad der skal ske.

Det bedste bud fra eksperterne er lige nu, at der bliver iværksat disciplinærsager med tjenstlige forhør, og hvordan det så ender, må tiden vise.

Hvad sker der så nu?

Granskningsudvalget, som består af repræsentanter fra alle partier i Folketinget, har givet de involverede parter en måned til at komme med svar på kritikken. Først derefter vil der komme en beslutning om, hvad der videre skal ske.