Opfordring til danskerne: Her er den rette skraldespand til gavepapir

Generelle nyheder

26/12/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Har du styr på hvordan du affaldssorterer gavepapir?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste danskere er blevet gode til at affaldssorterer, men flere glemmer hvor gavepapiret skal hen

Det skriver Tv2 midtvest

Gavepapir er ikke papir?

Når gaverne er pakket ud og man står tilbage med bunker af gavepapir, skal man lige tænke sig om en ekstra gang, før man smider papiret ud.

For selvom navnet antyder, at det skal sorteres som papiraffald er det ikke tilfældet.

"Det er en oplagt fejlsortering. Men der er overfladebelægning på meget af det, måske glimmer eller farvestof, så derfor skal det sorteres som restaffald eller småt brændbart," siger Mette Dahl Vestergaard, der er kommunikationsansvarlig ved genbrug i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Hun forklarer yderligere, at det kan give vanskeligheder i genanvendelsesprocessen, hvis juleaffaldet ender i den forkerte skraldespand.

Også problemer med plast og pap

Det er dog ikke kun gavepapir og -bånd, man skal være opmærksom på, hvordan man skaffer af vejen.

"Der er rigtig mange, der har fået gaver via posten, hvor der er en masse plast, og det vil vi rigtigt gerne have til genbrug, både blød, hård og bobleplast. Og pap, bølgepap eller kartonpapir for eksempel, skal selvfølgelig i pap-containeren," siger Anne-Marie Outzen der er sekretariatsmedarbejder ved Team Affald hos Thisted Kommune.

Det er egentligt ikke noget nyt, for det er en opfordring danskerne har fået de sidste mange år, men nu hvor der er ekstra fokus på affaldssortering, er det godt at have styr på reglerne.

"Nu hvor der er mere fokus på det med at sortere, vil vi gerne sætte fokus på, hvad det er for nogle udfordringer, man kan stå med i juletiden. Tidligere kunne man bare smide det hele i en sæk og aflevere det, nu kan man lige så godt sortere det derhjemme," siger Anne-Marie Outzen.