Det kan ramme når man mindst venter det.

Lige nu læser andre

Telefonen ringer flere gange om dagen hos mange danskere.

Nogle opkald er fra familie eller kolleger.

Andre kommer fra ukendte numre, som man tøver med at tage.

De fleste har prøvet at stå og stirre på skærmen og overveje, om det er vigtigt.

For hvad nu, hvis det faktisk er noget alvorligt?

Læs også

Netop den tvivl lever svindlere højt på.

Flere eksperter advarer nu om en metode, der igen og igen rammer helt almindelige bankkunder.

Kriminelle udgiver sig for at være ansatte i banken og manipulerer telefonnummeret, så det ligner en officiel hotline.

Tricket kaldes spoofing og får opkaldet til at se troværdigt ud.

Målet er at presse personlige oplysninger eller få offeret til selv at overføre penge.

Fremgangsmåden er ofte den samme.

Den, der ringer, påstår, at der er sket en mistænkelig overførsel, eller at kontoen er ved at blive spærret.

Situationen bliver fremstillet som akut.

Kort efter bliver man bedt om at bekræfte oplysninger, oplyse MitID detaljer eller give en SMS kode.

Nogle bliver også overtalt til at installere fjernstyringsprogrammer som AnyDesk eller TeamViewer.

Ifølge sikkerhedseksperter vil en bank aldrig bede om loginoplysninger eller koder over telefonen.

Alligevel bliver mange grebet af panik og handler hurtigt.

Teknikken virker, fordi nummeret på skærmen kan være identisk med bankens officielle nummer. Det skaber en falsk tryghed hos modtageren.

Rådet er klart.

Afbryd samtalen med det samme, hvis du bliver bedt om følsomme oplysninger.

Ring derefter selv op til banken via nummeret på deres hjemmeside eller bagsiden af dit betalingskort.

På den måde er du sikker på, at du taler med en ægte medarbejder.

Det er også en god idé at dele advarslen med familie og venner.

Især ældre kan være i risiko, fordi svindlerne ofte spiller på frygt og stress.

Selv hvis nummeret ser rigtigt ud, bør man have en sund skepsis.

En kort pause og et selvstændigt opkald kan være forskellen på ro i maven og en tømt konto.