Den skadende effekt af social isolation
I studiet undersøgte de et kæmpe datasæt af 40.501 individer fra 16 forskellige europæiske lande samt Israel.
De ville se efter en sammenhæng mellem, hvor hårdt lockdownen var, og hvor hårdt psykisk ramt de +50-årige blev af det.
Her viste det sig faktisk, at søvnløsheden steg med 4% i Danmark. Og angstniveauet steg med hele 20,7%. Depressionsniveauet steg med 8,2 %.
Årsagen til stigning
Men hvor stor en del skyldtes direkte den sociale isolation i forhold til andre faktorer som jobtab, frygten for sygdom og nærkontakt med en smittet?
Her opdagede de, at faktisk havde den strenge sociale isolation skyld i 74,6 % i forhold til søvnløshed, 39,5 % for angst og 36,4 % for depressionen. Den strenge indespærring havde altså en væsentlig del af skylden for det forværrede mentale helbred.
Disse personer blev hårdest ramt
Går man igennem studiet, finder man også, at der er nogle særlige grupper, der blev hårdest ramt:
Personer, der boede alene, blev mest negativt påvirket af lockdownen
Kvinder var klart de hårdest ramte.
Personer, der havde et godt fysisk helbred før pandemien, var også mere påvirket af deres mentale helbred.
Mennesker i alderen 50 til 65 år led mere sammenlignet med dem i alderen 65 til 75 år og dem i alderen 75 år og derover.
Det er derfor værd at tænke over til næste gang, om lockdownen skal være anderledes for at tilgodese de ældres mentale helbred.
Specifikt vil det måske være en bedre idé kun at begrænse de over 65-årige og folk, der er sårbare over for at blive alvorligt smittede, hvis de får coronavirussen.
