Nyt studie: Allerede næste årti kan temperaturen i Danmark falde med 17 grader

Generelle nyheder

05/08/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der er 59 procents risiko for, at det vil ske før 2050 viser tallene.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I Danmark er middeltemperaturen om vinteren to grader.

Derfor er det også nærmest breaking news, hvis temperaturen når ned omkring 15 graders frost herhjemme.

Men inden længe kan det blive den nye normal.

Et nyt studie fra Holland trækker nemlig lige nu overskrifter Verden over, og det er med en konklusion, der får det til at løbe så koldt ned ad ryggen, at det lige så godt kunne være vinter lige nu.

Særlig strøm kan kollapse

Studiet vurderer nemlig, at et vitalt syste af havstrømme i Atlanterhavet risikerer at kollapse allerede i slutningen af 2030'erne, og hvis det sker, vil det for altid ændre klimaet i stort set hele verden - ikke mindst i det nordlige Europa.

Resultaterne viser, at kollapset vil ske mellem år 2037 og 2064, men at der er størst risiko for, at det vil ske før 2050 - faktisk lyder vurderingen, at der er 59 procents risiko for, at det vil ske inden det årstal.

Hvis forskerne har ret i deres prognoser, vil det betyde, at det danske klima vil udvikle sig til at minde mere om det nordlige Canada eller Alaska frem for det tempererede klima, vi kender fra i dag.

"Det her er virkelig bekymrende," lyder konklusionen fra René van Westen, der forsker i havene og atmosfæren ved det hollandske universitet og er medforfatter af studiet, til CNN.

Den vigtige AMOC

Det er systemet med det mundrette navn "Atlantic Meridional Overturning Circulation" (forkortet AMOC), der står overfor et kollaps.

Systemet er ansvarligt for at transportere køligt vand sydpå til varmere himmelstrøg og varmt vand mod nord.

Det sikrer, at for eksempel vintere i Europae er markant mildere, end de ellers ville være, men i takt med, at indlandsisen på Grønland smelter, vil der kommer mere ferskvand i havet. Det er den øgede tilførsel af ferskvand, der kan få strømmene til helt at stoppe.