Nye tal fra Danmarks Statistik: Her ender hver anden dansker livet

Generelle nyheder

01/11/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Sidste år døde 58.384 personer i Danmark. De 30.125 af dem var mænd, 28.259 var kvinder.

En del af dem bliver mindet på Allehelgensdag, hvor flere kirker landet over afholder en særlig gudstjeneste. Her oplæses navnene på de afdøde i det forgangne år, og mange steder mindes man de afdøde ved at sætte tændte lys på gravstederne.

Allehelgensdag er altid den første søndag i november. I år falder dagen på den 3. november.

I den anledning har Danmarks Statistik taget et kig på livets afslutning i tal i Danmark:

Hver tredje af dem, der døde i 2023, var mellem 80 og 89 år (34 procent). Denne aldersgruppe var dermed den største blandt de afdøde sidste år. Lidt over hver fjerde (27 procent) var 70-79 år, og 19 procent var 90 år og derover. Omkring 12 procent var mellem 60 og 69 år.

Faldende andel begraves fra folkekirken

Langt de fleste af dem, der døde i 2023, blev begravet eller bisat i folkekirkens regi. Men andelen har været faldende over en årrække: I 2014 blev 84 procent begravet eller bisat inden for folkekirkens rammer, i 2023 var andelen faldet til 80 procent.

Alternativet til begravelse eller bisættelse i folkekirkens rammer kan være en begivenhed enten helt uden for religiøse rammer eller under medvirken af præster fra frimenigheder eller andre trossamfund.

En let svingende andel er blevet begravet eller bisat uden for religiøse rammer: I 2014 gjaldt det 12 procent. Denne andel var steget til 14 procent i 2023, mens det højeste niveau i løbet af de seneste ti år sås i 2018, hvor andelen var 16 procent.

En mindre andel bliver begravet eller bisat under medvirken af præster fra frimenigheder eller andre trossamfund. Denne andel er steget fra 1 procent i 2014 til 5 procent i 2023.

Flest ikke-kirkelige begravelser og bisættelser på Sjælland

Københavns Stift har i de seneste ti år været dét af landets ti stifter med den højeste andel begravelser og bisættelser uden for kirkelig/religiøs ramme. I 2023 var andelen 25 procent, og i 2018 var den oppe på 31 procent Næsthøjeste andel finder man i Helsingør Stift, hvor andelen i 2023 var 19 procent.

Den laveste andel var i Viborg Stift, hvor 8 procent i 2023 blev begravet eller bisat uden kirkelig/religiøs ramme.

Hver anden dør på bopælen

Ser man på, hvilke omgivelser folk døde i, er de seneste tal fra 2022. Hver anden (48 procent) af dem, der gik bort i 2022, døde på bopælen – fordelt på 26 procent i eget hjem og 22 procent på plejehjem.

Andelen, der døde på bopælen, er steget siden 2013, hvor det gjaldt 36 procent - fordelt på 20 procent i eget hjem, og 16 procent på plejehjem.

Fire ud af ti (39 procent) døde på sygehus eller hospice i 2022. Andelen har været svagt faldende fra 2013, hvor 45 procent døde på sygehus eller hospice.

Flest døde forår og vinter 

Antallet af dødsfald er nogenlunde jævnt fordelt ud over årets måneder. I 2023 var der mellem 4.400 og 5.700 dødsfald hver måned. Inden for det interval er der dog visse mønstre: Fra 2020 til 2023 har december hvert år været den måned, hvor flest afgik ved døden. I 2023 var der 5.712 dødsfald i december.

I 2019 var januar måneden med flest dødsfald, nemlig 5.001. I hvert af de foregående fire år (2015-2018) var marts måneden med flest dødsfald.

Læs mere: Befolkningens udvikling (publikation fra Danmarks Statistik, 2023)