87 procent af over 400.000 danskere med fysiske lidelser, er tilfredse med den behandling, som de får på landets hospitaler.
Det viser en ny stor måling af patienternes oplevelser med sundhedsvæsenet.
I den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, LUP 2024, svarer de mange patienter bl.a. på, om de synes, at de ansatte i hospitalsvæsenet er venlige, om informationen er god, og om de er tilfredse hospitalsbehandlingen.
Medarbejderne kan være stolte
Den samlede tilfredshed viser altså, at knap ni ud ti af patienterne sidste år var tilfredse i høj eller meget høj grad. De 87 procent svarer til resultatet fra samme type måling i 2022 og 2023.
"I Danske Regioner er vi meget tilfredse med den nye måling. Patienterne giver gennemgående flotte karakterer til vores medarbejdere, og det kan de være stolte af," siger Karin Friis Bach, sundhedsudvalgsformand i Danske Regioner.
"Netop i en tid, hvor vi ofte hører om et presset sundhedsvæsen, er det flot, at medarbejderne bevarer overblik og overskud i mødet med patienterne. Det lover godt for fremtiden," tilføjer hun.
Karin Friis Bach henviser til, at regionernes ansvar på sundhedsområdet bliver udvidet: Med den nye sundhedsreform overtager regionerne ansvaret for akutsygepleje og sengepladser i det nære sundhedsvæsen.
Måling viser, hvad der kan forbedres
Det er dog ikke kun de positive tilbagemeldinger i den nye undersøgelse, der kan bruges ude på hospitalerne.
"De mindre tilfredse svar er på mange måder de vigtigste," siger Karin Friis Bach:
"Undersøgelsen viser helt ned på hospitalernes afdelingsniveau, i hvor høj grad patienterne er tilfredse. De resultater kan hospitalerne bruge til at forbedre forholdene netop dér, hvor patienterne efterlyser en bedre indsats, så patienterne vil være endnu mere tilfredse i de kommende LUP-undersøgelser," lyder det fra Karin Friis Bach.
Hun peger på, at der fx er mulighed for forbedringer, hvis flere hospitalsafdelinger får fokus på ordningerne med patientansvarlige læger, så hver enkelt patient med sikkerhed ved, hvem der har ansvaret. Et af de udsagn, der scorer relativt lav tilfredshed i målingen er nemlig, at ”der var en bestemt læge, der tog ansvar for mit forløb”.
"Mange patienter giver udtryk for, at det giver en tryghed, at der er én bestemt læge, de kan henvende sig til, hvis de har spørgsmål – og det er især vigtigt for multisyge og patienter med komplicerede forløb. Så dét bør hospitalerne tage mere alvorligt," lyder det fra sundhedsudvalgsformand Karin Friis Bach.
Regionerne har allerede øget trygheden ved, at hospitalerne nu har 72 timers behandlingsansvar, når bl.a. ældre udskrives fra hospitaler til sygepleje derhjemme.
"Overgangen mellem hospital og hjem skal gerne foregå uden bekymring. På samme måde som regionerne vil sikre en mere sammenhængende behandling når vi - som følge af sundhedsreformen - får ansvaret for akutsygeplejen i folks eget hjem," siger Karin Friis Bach.
Ambulancefolk er i høj kurs
Som noget nyt i LUP-undersøgelsen, er patienttilfredsheden nu også kortlagt separat for radiologiske patienter og blandt patienter, der har fået hjælp i akutbiler og ambulancer. I begge patientgrupper er hele 93 procent tilfredse i høj eller meget høj grad.
"De to patientgrupper hitter med stor tilfredshed i undersøgelsen. Andelen er unik høj, og resultatet er derfor en stor cadeau til personalet," siger Karin Friis Bach.
