Ny prognose: Så mange indbyggere vil København have i 2060

Generelle nyheder

27/02/2025

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Overborgmesteren er glad for udviklingen og vil sørge for at være på forkant med beslutninger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

780.000.

Så mange kan i 2060 kalde sig københavnere. I hvert fald i Københavns Kommunes nye befolkningsprognose.

Det svarer til, at byen over de næste 35 år kommer til at vokse med cirka 113.000 personer.

”Det er positivt, at København vokser og dermed også vigtigt, at vi får udviklet byen til fremtidens generationer med flere boliger, der er til at betale og stormflodssikring af byen. Derfor er det også afgørende for København, at vi får taget de rette beslutninger for byens udvikling nu, så vi er på forkant, og vores børn og børnebørn kan vokse op i en af verdens bedste byer at bo i”, siger overborgmester Lars Weiss (S).

Faktisk befolkningstilvækst i 2024 højere end forventet

I dag er der cirka 667.000 indbyggere i byen. Lige knap 7.800 flere end sidste år, og 10 procent flere end beregnet i seneste befolkningsprognose.

Primært skyldes væksten, at færre flytter fra København, og at der har været en høj indvandring fra udlandet.

Fakta: Befolkningens udvikling efter bevægelsesart 2020-2024

Tabel: Københavns Kommunes Økonomiforvaltning

Ifølge 2025-prognosen forventes København at vokse med små 7.800 personer i løbet af 2025, fra 667.123 til 674.600, dvs. stort set samme vækst som i 2024.

Fakta: Befolkningsprognose 2025 efter alder, udvalgte år

Tabel: Københavns Kommunes Økonomiforvaltning