Multiforbryder efterlyses: Genkender du denne mand?

Generelle nyheder

15/02/2022

Foto: Politi

Skrevet af Rikki Jørgensen

Politiet leder lige nu efter en mand, der er mistænkt for at stå bag 17 indbrud.

På nuværende tidspunkt er Syd- og Sønderjyllands Politi i fuld gang med at efterforske hele 17 indbrud i private boliger. De mange indbrud er blevet begået i weekenden i Vejen.

Tilsyneladende er det ikke blot et sammentræf, at der er blevet begået indbrud i et utal af private boliger i weekenden.

På både billeder og video kan man se, at den unge mand, der altså er mistænkt for at stå bag intet mindre end 17 indbrud, var iklædt en hættetrøje og et par Hummel-joggingbukser, da han brød ind i en række private hjem i Vejen.

I pressemeddelelsen fremgår det, at man bedes taget kontakt til Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4, såfremt man har informationer, der kan hjælpe politiet.