Mette Frederiksen udskyder valget

Generelle nyheder

24/08/2022

Skrevet af Rikki Jørgensen

Rigtig mange havde brugt flere forskellige indikationer fra Mette Frederiksen til at forudsige, at valget ville komme meget snart. Rygterne svirrede og valgmaskinerne var allerede startet i de fleste partier.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Men det er som bekendt svært at spå – og specielt om fremtiden. Nu peger alt dog i retningen af, at vi skal ind i september, før Mette Frederiksen udskriver Folketingsvalg.

Valget skal afholdes senest til juni næste år. Her er det fire år siden, at Mette Frederiksen overtog nøglerne til Statsministeriet.

Der er nok ikke den store sandsynlighed for, at vi skal vente så længe med at gå ned til valgurnerne.

De Radikale har netop truet Mette Frederiksen med et mistillidsvotum, hvis valget ikke er blevet udskrevet senest ved Folketingets åbning i starten af oktober. med et mistillidsvotum vil Statsministerens parlamentariske grundlag smuldre, og dermed vil hun blive tvunget til at udskrive et valg.

Flere Folketingsmedlemmer har tilsyneladende udset september som den måned, hvor Mette Frederiksen vil udskrive valget på. Det skriver Dagens.dk. Hvornår i september er ikke afklaret. Med et tidligt udskrevet valg, ville valgresultatet være inde allerede inden Folketingets åbning.

Der er en række politiske forhandlinger, som tager regeringens tid de næste dage, derfor synes det ikke realistisk, at valget skal skydes i gang lige nu.

Det hjælper heller ikke på Statsministerens lyst til at udskrive valg, at blå blok for første gang i flere år har en kneben føring i meningsmålingerne.