Meny med vanvittigt tilbud: Koster kun 1 øre

Generelle nyheder

28/01/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Hvornår så du sidst noget i en butik, der kun kostede 1 øre?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi kender alle sammen de nye "ja tak"-tilbud som flere dagligvarebutikker er begyndt at bruge, men det er ikke sådan et der er tale om her.

I et opslag på Facebook skriver Meny i Horsens:

"Vi er kommet til at bestille ALT for mange karry salater fra K-salat, så derfor efterspørger vi hjælp!"

Butikken har sammen med opslaget delt et billede af en køledisk fyldt med karrysalat, hvor man kan se at prisen er 0,01 kroner - altså kun en øre.

Det vanvittige tilbud gælder så længe lager haves og der er ingen begrænsninger på, hvor mange man kan købe som kunde.

Det fremgår dog også at karrysalaterne skal spises i en fart. De har nemlig sidste udløbsdato allerede den 30/1, som er om to dage.

Ville hjælpe leverandør

En nysgerrig kunde spurgte på opslaget ind til, hvorfor i al verden de har købt så meget karrysalat og til det svarer butikken:

"Vi hjalp vores leverandør med et parti, da de desværre havde lavet en overproduktion. Alternativet var at de skulle smide det ud, så det bedre det kommer vores kunder til gode."

Så er du vild med sildemadder og karrysalat kan et smut forbi Meny i Horsens være det hele værd.

Om Meny

Meny er en norskejet supermarkedskæde, hvis butikker ejes og drives af selvstændige købmænd. Kæden er en del af NorgesGruppen.

Den første Meny-butik åbnede i 1992 i Norge, og i dag er der 184 Meny-butikker fordelt rundt omkring i Norge.

I Danmark erstattede Meny de 190 SuperBest og Eurospar-butikker i foråret 2015. I dag er der 113 Meny-butikker i Danmark.