De stigende priser presser økonomien både for private, men også lande.
Lige nu læser andre
Når energipriserne stiger, kan det hurtigt mærkes i hverdagen.
Mange danskere kender det fra elregningen eller turen til tanken.
Selv små udsving kan få budgettet til at stramme til.
Rundt om i verden er situationen endnu mere presset flere steder.
Her bliver der nu taget nye og markante greb for at spare på energien.
Læs også
Og nogle af dem er til at få øje på i dagligdagen.
Ny hverdag
Sri Lanka har netop indført en række usædvanlige tiltag for at dæmpe energiforbruget.
Ifølge The Guardian sker det som følge af stigende oliepriser og usikker forsyning, efter at Iran fortsat blokerer Hormuzstrædet.
En af de mest opsigtsvækkende ændringer er, at onsdag nu er gjort til fast fridag for offentligt ansatte, studerende og skoleelever.
Læs også
Kun vigtige funktioner som sundhedsvæsenet fortsætter som normalt.
Tiltaget skal reducere transport og dermed forbruget af brændstof. Myndighederne opfordrer samtidig private virksomheder til at gøre det samme.
Samtidig indfører landet et såkaldt brændstofpas. Det betyder, at bilejere kun må tanke 15 liter om ugen, mens motorcykler er begrænset til 5 liter.
Ifølge myndighederne rækker landets reserver kun omkring seks uger frem. En længere afbrydelse i forsyningen kan derfor få alvorlige konsekvenser.
Pres i regionen
Sri Lanka står langt fra alene. Flere lande i Asien forsøger også at spare på energien.
Læs også
I Bangladesh er der indført midlertidige strømafbrydelser, mens Filippinerne har stoppet ikke nødvendige rejser i den offentlige sektor.
Baggrunden er den samme. En stor del af verdens olie transporteres normalt gennem Hormuzstrædet, som er en central rute for især asiatiske lande.
Ifølge energiøkonomen Wolfgang Mostert er situationen alvorlig. “Hvis de ikke rationerer deres olie, får de store problemer.”
Han peger samtidig på, at regionen er stærkt afhængig af olie fra Mellemøsten. Raffinaderierne er ofte tilpasset netop den type olie, hvilket gør det svært at skifte leverandør hurtigt.
“De her lande kan ikke bare få olie fra andre steder i verden, da de kan have en anden kemisk sammensætning,” siger han til TV 2.
Læs også
De stigende priser kan også ramme økonomien hårdt. Flere lande støtter allerede energipriserne for deres borgere, og det kan blive dyrt at fortsætte.
Selv om Danmark endnu ikke mærker mangel, viser udviklingen, hvor sårbart energimarkedet kan være.