Massive ændringer: Sporarbejde giver S-togs-kaos i weekenden

Generelle nyheder

02/06/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Ændringerne træder i effekt fra i aften kl. 21.30.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Offentlig transport bliver ekstraordinært udfordret denne weekend i og omkring København.

Alle S-togs-linjer bliver nemlig ramt af et omfattende sporarbejde, der vil vare hele weekenden.

Arbejdet starter i aften, fredag d. 2. juni, og ændringer vil træde i effekt fra kl. 21.30 fredag aften.

Få overblikket her under.

Sådan bliver S-togene påvirket

  • Linje A er eneste S-tog mellem Østerport og Svanemøllen og kører i ændrede tider mellem Køge og Svanemøllen

  • Linje B kører i ændrede tider mellem Høje Taastrup og København H samt mellem Svanemøllen og Farum. Mellem Høje Taastrup og København H kører der færre S-tog i dagtimerne

  • Linje C kører mellem Frederikssund og Østerport

  • Linje F kører mellem Ny Ellebjerg og Hellerup og fortsætter hvert 20. minut til Klampenborg.

Derudover skal du være opmærksom på, at S-togene kan køre fra et andet spor end normalt på Østerport, Nordhavn, Svanemøllen, Danshøj, Hvidovre, Rødovre og Brøndbyøster St.

Rejseplanen.dk samt den tilhørende app skulle være opdateret med ændringerne i køreplanen, og DSB opfordrer alle rejsende til at tjekke sin planlagte afgang, så man er sikker på, at man ikke får en ubehagelig overraskelse.