Der er sket en bekymrende stigning i andelen af danskere, som modtager ydelser rettet mod borgere med ingen eller nedsat erhvervsevne som f.eks. førtidspension og fleksjob.
Det viser en ny analyse fra SMVdanmark.
Over de sidste 10 år er der kommet 105.000 flere personer på de ydelser, som er målrettet personer med nedsat erhvervsevne. Det er sket selvom dansk økonomi har været i højkonjunktur, og befolkningens helbred generelt er forbedret.
"På trods af, at det går godt for økonomien og danskernes generelle helbred, er der på 10 år kommet 105.000 flere borgere på forskellige former for ydelser målrettet personer med nedsat erhvervsevne. Det er et mysterium, at antallet af sygdomsramte borgere stiger, når vi samtidig ser en forbedring i gennemsnitslevealderen," siger seniorøkonom Thomas Gress fra SMVdanmark.
En markant stigning i andelen af danskere på helbredsbetingede ordninger
I 2024 er godt hver niende dansker i den erhvervsaktive alder (16-66 år) på en helbredsbetinget ordning. Dette svarer til, at ca. 454.000 borgere enten helt eller delvist er for syge til at forsørge sig selv.
Antallet af fleksjob- og førtidspensionsvisiterede borgere er den største drivkraft bag denne udvikling.
Andelen af danskere på helbredsbetingede ordninger er steget fra 9,7 procent i 2014 til 11,8 procent i 2024, en stigning på 2,1 procentpoint. Selvom man tager højde for, at folkepensionsalderen er hævet fra 65 til 67 år, og at flere personer i alderen 65-66 år modtager ydelser såsom seniorpension eller fleksjob, kan det stadig ikke forklare hele stigningen.
Udviklingen kalder på handling
"Den store stigning i antallet af borgere på denne her type af ydelser på tværs af aldersgrupper er stærkt bekymrende og kalder på handling. Vi foreslår en standardisering af sagsbehandlingen for førtidspension, som vi har set med seniorpensionen. Det vil sikre mere ensartethed i tildelingen," siger Thomas Gress
Dernæst skal antallet af ydelser nedbringes. Til gengæld skal der inden for de enkelte ydelser være en større fleksibilitet.
SMVdanmark foreslår desuden, at private aktører i højere grad inddrages i det forebyggende arbejde. Ved at løfte indbetalingerne til den obligatoriske pensionsordning frem mod 2030, eksempelvis ved at reservere en del af ydelsernes satsregulering til dette formål, kan flere borgere kunne få adgang til TAE-forsikringer (tab af erhvervsevne). Private forsikringsselskaber kan dermed bidrage med deres indsigt og erfaring ift. at forebygge den enkeltes tab af erhvervsevne.