Det sker med jævne mellemrum at medierne fortæller om manglende blod og plasmadonere. Det kan dog skyldes nogle af de meget skrappe regler som blodbankerne har og nu ser det ud til at nogle af de regler måske skal lempes
Lige nu er reglerne sådan, at hvis man som mand har haft seksuel kontakt med en anden mand i løbet af de sidste fire måneder, kan man ikke få lovet at være bloddoner.
Det mener Chris Amdisen fra Aarhus er diskriminerende over for homoseksuelle mænd i faste forhold, derfor lavede han i januar et borgerforslag om at ændre reglerne for bloddonation i Danmark. Borgerforslaget har fået opbakning fra 8043 personer, der har underskrevet forslaget.
Uforstående for karantæne
Styrelsen for Patientsikkerhed har dog meldt ud at de er positivt indstillede overfor at skulle lave en revurdering for karantænereglerne for mænd, der har sex med andre mænd. Og det glæder Chris Amdisen
"Det er noget, jeg bliver rigtig, rigtig glad for at høre. Jeg synes, det er fedt, at Danmark kommer med, for vi har været bagud i forhold til andre lande, som vi sammenligner os med. Det er en sejr for ligestillingen i sundhedsvæsenet, hvis reglerne bliver ensartede for alle," siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Chris Amdisen fortæller at han ikke kan forstå at homoseksuelle skal udelukkes med karantænerelger, når det at være homoseksuel ikke er en risikoadfærd:
"Jeg har svært ved at forstå, hvorfor jeg, der lever i et monogamt forhold, ikke må donere blod, og hvorfor min risiko er højere end en 20-årig knægt, der har sex med en ny hver weekend," sagde han i den forbindelse.
Foreløbig vurdering
Styrelsen for Patientsikkerhed har bedt Dansk Selskab for Klinisk Immunologi om en faglig vurdering af risici ved en lempelse.
"Den foreløbige vurdering er, at det formentlig vil være muligt at lempe de nuværende karantæneregler," lyder det fra styrelsen.
Hvis politikerne bliver enige om at ændre reglerne, vil der blive lavet en arbejdsgruppe i samarbejde med Dansk Selskab for Klinisk Immunologi, der skal foretage en faglig vurdering.