Løkke tigger om penge: Moderaterne i pengemangel

Generelle nyheder

30/08/2022

Skrevet af Kathrine Frich

Det nystiftede parti Moderaterne mangler penge

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lars Løkke Rasmussen har for nyligt været ude på Facebook og bede om penge til sit nye parti

Det skriver BT

Partiet Moderaterne, der blev stiftet i juni i år mangler nu penge.

Pengene de mangler skal bruges på annoncer og reklamer i forbindelse med valgkampen. Og de penge kan blive vigtige, for lige nu viser meningsmålinger, at det kan blive netop Moderaterne, der kan afgøre om rød eller blå blok vinder valget.

BT har talt med Jakob Engel-Schmidt, der er sekretariatsleder og folketingskandidat for Moderaterne. Han siger:

"Vi har ikke råd til at købe annoncekampagner på S-togsstationer, vi har ikke råd til radio-spots, og vi har ikke råd til at købe store busreklamer. Vi håber at få råd, og derfor bruger vi nogle af de værktøjer, der er til rådighed."

Flere kandidater beder om penge

Han forklarer yderligere at der er flere af Moderaternes kandidater der har været ude og bede om pengehjælp, fordi partiet ikke modtager partistøtte endnu.

Partier og kandidater uden for partierne, der har deltaget i det seneste folketingsvalg og opnået mindst 1.000 stemmer, har ret til økonomisk tilskud til politisk arbejde her i landet. Men eftersom Moderaterne er et helt nyt parti har de ikke den mulighed.

Jakob Engel-Schmidt fortæller at noget af det, som Moderaterne ikke har penge til er at ansætte dygtige folk som rådgivere, konsulenter og reklamebureauer.

Vil ikke selv have penge op af lommen

Det bliver dog ikke kandidaterne selv der skal have pengene op af lommen.

"Der er ikke nogle af Moderaternes kandidater, der ikke kommer til at punge ud af egen lomme. Det har vi fortalt folk fra starten af," siger Jakob Engel-Schmidt.

Han regner dog stadig med selv at betale lidt:

"Jeg regner med at hive en god håndfuld tusindkroner ud af den private opsparing. Hvor meget ved jeg ikke endnu, men jeg kommer også til at bede både venner, familie og følgere på Facebook om hjælp," siger han.