Landsdækkende tandlægekæde konkurs: Flere kunder i klemme økonomisk

Generelle nyheder

29/03/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

De almindelige kunder kommer bagerst i køen.

Tandlægevirksomheden Smily ApS er netop nu under konkursbehandling.

Det skriver Ekstra Bladet

Virksomheden Smily er en tandlæge der primært fokusere på kosmetiske tandbehandlinger sås om afblegninger eller tandretninger.

Virksomheden har haft klinikker i både Odense, Aarhus og København, men er altså nu under konkursbehandling og indgav en konkursbegæring d. 13. marts.

Solgte to pakker

Det betyder dog at flere af deres kunder er kommet i klemme.

Firmaet har to pakker man har kunnet købe. Den ene til 21.995 kroner og den anden til 25.955 kroner.

Har man ikke haft pengene til den ønskede pakke har tandklinikkerne haft et samarbejde med lånetjenesten Denti, der er en virksomhed der primært udformer lånetilbud til tandlægeregninger. Og det er her nogle kunder kan komme i klemme.

Almindelige kunder ryger bagerst i køen

Der er kunder, der teknisk set har tilgodehavender hos Smily fordi de har købt pakker på afbetaling men endnu ikke har færdiggjort deres behandling. Det betyder at de afdraget på et lån til Denti, selvom de ikke får deres ønskede behandling af Smily.

Og disse kunder står ifølge Forbrugerrådet Tænk dårligt i forhold til at få deres penge tilbage:

"Hvis der er nogle penge tilbage, når boet er opgjort, bliver de uddelt. Men det er efter en rangering. Der er nemlig nogle krav, som rangerer nogle højere end andre. Banker og lignende kreditorer vil ryge foran i køen," forklarer jurist Martin Bruun-Houmølle

Det betyder, at de almindelige kunder ryger bagerst i køen, når det kommer til at få penge ud af selskabet.