Om kort tid skal danskerne stemme til Europa-Parlamentsvalget.
Men EU-politikker og de valgte parlamentarikere har ikke kun indflydelse på europæere.
De europæiske migrationspolitikker dikterer nemlig også, hvordan vi behandler mennesker, som søger mod Europa for beskyttelse.
Migrationspolitikkerne blåstempler, at EU møder mænd, kvinder og børn med hundebid, tæsk, peberspray og racistiske skældsord. Og nægter dem sikkerhed og lægehjælp.
Det gør dem både fysisk og psykisk syge.
Netop det sætter den medicinske nødhjælpsorganisation Læger uden Grænser fokus på op til valget. Fra i dag og frem til valget den 9. juni 2024 ændrer organisationen derfor navn til Læger med Grænser.
"Det er en skamplet på vores kollektive samvittighed, at EU tillader og ligefrem bidrager til systematisk at underminere sundheden og værdigheden for mennesker, som søger sikkerhed i Europa, frem for at se på humane politiske løsninger. Det strider direkte mod de kerneværdier, som EU hævder at stå for. Det kan vi ikke stiltiende acceptere. Det er vi nødt til at tale højt om," siger Malin Palmér, som er generaldirektør i Læger med Grænser.
Brækkede knogler og åbne sår
I en rapport dokumenterer Læger med Grænser, hvordan patienter udsættes for vold fra myndighedernes side ved grænsen til eller i flere EU-lande, og hvordan EU forhindrer organisationen i at behandle syge og tilskadekomne.
Rapporten baserer sig på konsultationer med 28.000 patienter, som Læger med Grænser har behandlet ved de europæiske grænser gennem to år.
Og den taler sit tydelige sprog:
Brækkede knogler, forslåede lemmer og åbne sår fra grænsevagters spark og slag.
Voldsomme forbrændinger efter kontakt med brændstof på små, overfyldte både på havet.
Vejrtrækningsproblemer efter udendørs overnatninger i kulden.
Hudsygdomme, som opstår, fordi der ikke er adgang til ordentlige hygiejniske forhold.
PTSD, depression og angst
Også mentalt har EU’s behandling omfattende konsekvenser.
Organisationen ser patienter med PTSD, depression, angst, selvskade og selvmordsforsøg, som forværres af at være indespærret i detentionscentre under kummerlige forhold.
For mange mennesker på flugt er mødet med EU endnu et traume. Fordi de kort sagt ikke bliver mødt med den værdighed og de basale rettigheder, som alle mennesker har ret til.
Også de, der forsøger at hjælpe, oplever modstand.
Lægehold nægtes adgang
I rapporten giver Læger med Grænser eksempler på, hvordan organisationens arbejde bliver obstrueret.
Lægehold nægtes adgang til områder mellem landegrænser, hvor der opholder sig mennesker med behov for medicinsk hjælp, og på havet må organisationen et sted ikke redde liv, mens stramme, administrative regler et andet sted sætter organisationens redningsskib og besætning ud af spil i dagevis.
Alt sammen noget, der i sidste ende koster menneskeliv.
“Der skal findes meningsfulde løsninger, hvor mennesker bliver sikret en værdig behandling. Den dehumaniserende retorik og skadende politik må og skal forbedres. Det er bydende nødvendigt, at EU tager ansvar for at beskytte de her mennesker og imødekomme deres behov for lægehjælp, hvis ikke vi skal risikere flere liv,” siger Malin Palmér.
Med rapporten, en underskriftsindsamling og navneskiftet vil organisationen råbe op om, hvordan EU har normaliseret vold ved Europas grænser.
Målet er at trænge igennem til de nyvalgte parlamentsmedlemmer, så de kan bruge deres indflydelse til at forbedre forholdene.
Udpluk af eksempler fra rapporten
Rapporten, der er baseret på 28.000 konsultationer mellem august 2021 og september 2023, dokumenterer blandt andet:
Skader, som stammer fra at være blevet jaget væk med blandt andet tåregas og vandkanoner i såkaldte ”pushbacks” i eksempelvis Polen, Grækenland og Bulgarien.
Skader efter fald fra fire meter høje grænsehegn på grænsen mellem Ungarn og Serbien, fordi vagter har rystet mennesker ned, imens de var ved at kravle over.
Pushbacks af gravide og mindreårige ved grænsen mellem Italien og Frankrig.
Både i havsnød, der bliver ignoreret i for eksempel maltesisk farvand.
Elendige levevilkår med dårlig hygiejne og manglende vand i lukkede centre på eksempelvis de græske øer Samos og Lesbos.
Grænser for Læger med Grænser arbejde
Nægtet adgang til militariserede områder for eksempel mellem Polen og Belarus, hvor mennesker på flugt strander midlertidigt i en form for ingenmandsland uden adgang til lægehjælp.
Ingen adgang til nyankomne eksempelvis i modtagecentre på Lesbos og Samos, fordi de ikke må forlade centret.
Nægtet adgang til at redde mennesker på vej mod Grækenland fra Tyrkiet i Det Ægæiske Hav.
Strammet lovgivning for redningsskibe på Middelhavet, hvilket blandt andet betyder administrative tilbageholdelser af skibene, begrænsninger på antallet af redninger ad gangen og henvisning til havne langt fra redningszonen, når overlevende skal sættes i land. Sidste år brugte Læger med Grænsers redningsskib på Middelhavet 70 dage på ekstra sejlads, fordi skibet blev henvist til havne langt væk.
