Der er allerede faldet en del sne, og der ventes at falde mere. Der kan komme op til 15 centimeter her i landet.
Lige nu læser andre
Da meteorologerne fra TV2 tirsdag meldte om sne, var der tale om helt op til 15-20 centimeter, der kunne falde i løbet af onsdagen.
Så galt gik det dog ikke, og allerede onsdag morgen lød meldingen, at der kunne lokalt ville falde lidt sne, og at det ikke ville blive liggende.
Dog er der torsdag faldet en del sne på Sjælland, og skuler man til DMIs prognose, så lyder meldingen her, at der faktisk kan falde helt op til 15 centimeter i løbet af torsdagen.
Sneen har allerede dækket store dele af Sjælland, hvor der er faldet flere centimeter, og sidst hen på eftermiddag kan der altså falde mere.
Redaktionen på Pensionist har netop taget dette billede fra Vestsjælland, hvor der altså er faldet en del sne.
Læs også

Kommer sneen til at blive liggende?
Hvis du er typen der nyder en kælketur eller en sneboldkamp, har du dog ret travlt. Temperaturen der ligger fra frysepunktet og op i et par varmegrader, bør nemlig få sneen til at smelte ganske hurtigt igen.
Allerede i løbet af de kommende dage ventes der op mod 7 varmegrader, og så bliver det mere end svært for sneen at blive liggende.
Kigger vi mod Jylland og Fyn, så ventes der ikke at falde sne her. Hvert fald ikke i mængder, der er værd at skrive hjem om. Der kan komme små enkelte lokale byger, men mere end det ventes der ikke.