Nicolai Pedersen
Det bliver også bedre for miljøet.
Mange danskere mærker allerede, hvor stor betydning hurtige computere har fået i hverdagen. Det gælder både på jobbet, i skolen og hjemme i stuen, hvor alt fra streaming til kunstig intelligens kræver mere regnekraft end før.
Samtidig vokser presset på strømforbruget i store datacentre verden over. Flere teknologivirksomheder leder derfor efter løsninger, som både kan gøre computere hurtigere og spare energi.
Interessen er også stor i Danmark, hvor mange virksomheder arbejder med digitale løsninger og avanceret teknologi. Nye gennembrud på området bliver derfor fulgt tæt.
Nu har forskere i Japan præsenteret et resultat, som kan få stor betydning for fremtidens computere.
Ifølge det japanske medie Nikkei har forskere fra Universitetet i Tokyo udviklet et nyt komponent, som kan gøre computerchips markant hurtigere samtidig med, at varmeudviklingen bliver langt mindre.
1000 gange hurtigere
Forskerholdet har offentliggjort resultaterne i det amerikanske tidsskrift Science. Målet er nu at udvikle en fungerende prototype inden 2030.
Ifølge professor Satoshi Nakatsuji kan teknologien få enorm betydning for behandling af store mængder data.
“Teknologien kan for eksempel gøre det muligt at behandle data på ét sekund, selv om det tidligere tog en time,” siger han.
Nutidens computere lagrer og behandler information ved hjælp af elektriske signaler i mikrochips. Øget regnekraft fører ofte til højere strømforbrug og større udfordringer med køling af processorerne. Netop dét har længe bremset udviklingen af hurtigere processorer.
Den nye metode bygger på magnetiske tilstande i materialet i stedet for klassisk elektrisk signalstyring. Information kan dermed behandles langt hurtigere end med nutidens teknologi.
Bruger mindre strøm
Forsøgene viser, at teknologien arbejder i et tidsinterval, der ligger langt under det, man normalt ser i moderne chips.
Ifølge forskerne kan systemet håndtere data på blot 40 pikosekunder. Det svarer til omkring 1000 gange højere hastighed end mange af nutidens løsninger.
Komponenten er bygget med materialerne tantal og mangan tin. Under forsøgene producerede teknologien meget lidt varme, selv efter enorme mængder databehandling.
Forskerne vurderer samtidig, at energiforbruget til behandling af information på sigt kan blive reduceret omkring 100 gange.
Teknologien er dog stadig på et tidligt stadie. Foreløbig er forsøget kun gennemført på ét enkelt element, og flere udfordringer skal løses, før løsningen kan bruges i computere i stor skala.
